Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
religiøst og etisk i Richardts digte, i Fibigernes dramaer,
i H. F. Ewalds romaner.
Så var det, at Brand kom ud 1866, og den vakte
også opmærksomheden for Ibsens tidligere produktion,
som hidtil kun var nået herned i få exemplarer
og lidet påagtet. Der var romantiske middelalderdramaer:
Fru Inger til Østråt og Gildet på Solhaug,
der var nordiske tragedier: Hærmændene på Helgeland
og Kongsemnerne og endelig var der moderne satiriske
idé-digtninger: Kærlighedens komedie og Brand,
og året efter kom Per Gynt. På hvert af disse områder
faldt den ny nordmands bøger i tråd med den
tidligere danske literatur, men førte den videre i norsk
smag og i retning med tiden. Intet kom — som
Bjørnsons bondenoveller et tiår før — som en
uventet, lykkelig skænk af naturen; man havde alle
forudsætninger for forståelsen, man kunde udskille den
ny tilsætning og smage på den, goutere den eller
forkaste den, men man var hverken desorienteret eller
overrumplet at Ibsen. Derfor blev det hans skæbne
til at begynde med i Danmark på den ene side at
blive underkendt i sin originalitet, på den anden at
slå let og hurtig an.
Gildet på Solhaug — det var jo en art fornorsket
Svend Dyrings hus, sagde man; det var det samme
kæmpevisernes versemål og den dermed følgende
sprogtone, mange figurer og situationer syntes også
éns. At røre ved denne nationalhelligdom måtte nu
synes alle en profanation, man fandt også versene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
