Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sommeren 1870, og Fru Heiberg, Ibsens stadige
velynderinde, indbød det københavnske selskab på ham,
skuffedes man ikke lidet over den bistre nordmand,
der gik mørk og tvær om og sagde ingenting. Forøvrig
stod han i en art kurtoisiforhold til landet.
Da Bjørnson på den tid vilde have, vi skulde »skifte
signaler« overfor Tyskland, var Ibsen danskhedens
talsmand; han var meget fornøjet med udførelsen af
De unges forbund — som kort før havde vakt pibekoncerter
oppe i Norge —, og fra Dresden sendte han,
året efter, sit zirlig fine komplimentbrev til Fru Heiberg
og til den danske sommer ved sundet. Men han
har åbenbart allerede da stået på en anden grund, end
man herhjemme befandt sig på. Imidlertid stod et yngre
Danmark netop da på nippet til at bryde igennem.
I flere af de yngre havde 1864 langsomt virket til en
alvorlig vækkelse, strømninger udefra var sivet ind i
enkelte, selvstændig arbejdende ånder og havde mer
og mer stillet dem i modsætning til det officielle
Danmark. Og i udlandet mødtes den, som var i den
fremmeligste og mest gærende udvikling blandt disse
unge, personlig med Henrik Ibsen — på det verdenshistoriske
tidspunkt af den tysk-franske krig og pariserkommunen.
Man kan, bl. a. også i Georg Brandes’ domme om
Ibsen forfølge, hvor hastig den første udviklede sig i de
sidste år af tredserne. Per Gynt brød han så temlig
staven over 1868, i 1869 er digtet vokset overmåde i hans
omdømme. Han definerer også nu det gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
