Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem igjen, og han fandt virkelig sine lyse Linjer, der
danner Spektret af gfødende Vandstofgas.
Uafhængig af Janssen og Solformørkelsen 18de
Juli, blev den samme Opdagelse gjort et Par
Maaneder senere af Englænderen Lockyer, der ved
Tænkning og Experimenter var kommen til det samme
Resultat.
Mærkelig nok modtog Videnskabsselskabet i Paris
paa en og samme Dag disse to Meddelelser fra
forskjellige Verdensdele om den samme Opdagelse.
(Ak ja, Videnskabsmænd har det godt, som kan
faa Lov at tumle slig paa Himmel og Jord!)
Endnu nogle Ord om «lyse Linjer« i
Spektroskopet. Jeg holder mig til Tuxen: «Naar et
Himmellegeme giver et af lyse Linjer bestaaende Spektrum,
da er det i glødende dampformig Tilstand, og de lyse
Linjers Farvetone eller Plads i Spektret viser os, hvilke
Stoffer disse Dampe bestaar af, forudsat, at man
kjender Dampe her paa Jorden, hvis Spektra viser de
samme lyse Linjer. — Naar et Himmellegeme
derimod giver et Spektrum med alle Farver, kun hist og
her afbrudt af mørke Linjer eller Striber, da er det
en’ fast eller draabeflydende (eller meget kondenseret
luftflydende) glødende Klode, omgiven af en
Atmosfære af Dampe, der er desto tættere, jo mørkere og
tykkere nævnte Linjer ere, og af disse Linjers Plads
i Spektroskopet kan man slutte sig til, hvilke Stoffer
nævnte Atmosfære indeholder.«
Mange, mange tusinde Km. udenom
Protuberanserne har Solen en Lyskrone, som ved totale
Maaneformørkelser ser ud som en Helgenglorie og kaldes
Kronen eller Koronaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
