Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sommeren tog Edith og Martha tit ud
til Skoven sammen. De vare raske Fodgængere
begge to, og deres Ture hørte til Marthas dejligste
Minder, især dette, at de vare ene, at hun ikke
skulde dele Edith med andre, med hendes
Kavalerer eller hendes Veninder, hvilke sidste vare
Genstand for hendes særlige Skinsyge. De to unge
Piger gik da aldrig ad de banede Veje, men brød
ind imellem Træer og Buske for at finde Blomster.
Naar de saa kom til et rigtigt smukt Sted, satte
de sig i Græsset og hvilede.
»Her er dejligt, synes Du ikke Martha?«
Edith kunde da lægge sig ned i Græsset og smile
op imod den blaa, .skylri Luft og de tusende mørke
og lysegrønne Trætoppe uden at tænke over, at
hun selv var den smukkeste Figur i det lille
Skovmaleri.
»Ja, dejligt, Edith! Og saa er det især
saa mageløst at være langt borte fra andre
Mennesker, - Du og jeg ganske ene, — jeg bilder
mig ind, Du, at vi ere paa en øde 0 og aldrig
mere vil faa andre menneskelige Væsener at se,
— aa, det var et Liv! Ja, Du kunde ikke finde
Dig deri, det ved jeg nok, — og det var ogsaa
Synd for Dig — Du maa for at være i Dit rette
Element have Dine Forældre og Sødskende og
Balkavalerer, ikke sandt? Og saa —« Martha
rynkede Panden — »Henriette Nielsen og Eva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
