Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du bærer Dig meget uartigt ad7 — Du læser
naturligvis til Artium, — det vil jo være
gavnligt for Dig baade nu og senere!« havde gjort
Udslaget, og i en ydmyg, nedstemt Tone havde
hun svaret: »Naturligvis, — naar Du raader mig
til det, Edith.«
Og hendes Fader, ja, overfor ham havde hun
jo ogsaa haft en Opgave: forsøde hans gamle
Dage, tage sig af Huset og gøre det til et
hyggeligt Hjem. Men de to levede i Steden derfor som
fremmede. Faderen havde vænnet sig til kun- at
se Martha ved Maaltiderne. Han var meget
nøjsom og krævede intet Hensyn taget til sig selv,
men Martha følte nu, at det havde været hendes
Pligt og burde have været hendes Glæde at være
mere for ham, end hun havde været.
Hvilken enestaaende, sygelig Ungdom! Og
dog havde hun kendt Lykken, naar Edith var
venlig imod hende, naar de vare ene sammen,
naar hun sad med hendes Haand i sin. Og det
nyttede altsammen ikke noget, hun forestillede
sig de tusende Ting, som hun kunde og burde
have haft Interesse for eller ialt Fald nu prøve
at vise Interesse for, — hun evnede det ikke!
Forunderlig træt og mat og udygtig stod hun
overfor alt andet end netop dette: at elske Edith.
Og hendes Tro, hvordan stod det med den?
Før Konfirmationsalderen havde hun været en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
