- Project Runeberg -  Vildsomme veje /
61

(1890) Author: Vilhelmine Zahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gik ind i Dagligstuen, hvor Martha sad og
underholdt sig med sine Kanariefugle, hun havde et
stort Bur med 9 — 10 saadanne smaa Skrighalse,
som hun morede sig med at gøre tamme. Hun
blev lidt forbavset ved Synet af Faderen i
Dagligstuen paa den Tid, hvor han plejede at være langt
inde i Dyreverdenen.

Han tog hendes Hænder i sine og satte sig
med hende i Sofaen, en Del forlegen var han, thi
det var første Gang de to skulde tale noget, der
nærmede sig til fortroligt, sammen.

Martha hørte paa ham med et venligt,
opmærksomt Ansigt, men svarede ikke.

»Du holder ikke af ham, vel? I det mindste
ikke endnu! Jeg tror at have opdaget, at Dine
Tanker er et andet Sted, min lille Pige, — men
Du skal bare se, Tiden læger alle Saar, — og
en ulykkelig Kærlighed gaar over, blot man beder
til Gud og tænker paa, hvor godt man har det i
andre Henseender. Og det vil Du tænke paa, ikke
sandt?«

Martha spurgte sig selv, om hendes Fader da
vidste, hvordan det hang sammen, men ved hans
næste Replik forstod hun, at han var he]t paa
Vildspor, og saa var det hende ligegyldigt, hvad
han ellers tænkte og troede.

»Nu kommer en, saa vidt jeg ved, hæderlig,
ung Mand og beder om at faa Dig til Hustru.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:51:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/zahlevil/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free