Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Martha, der var træt af den Samtale,
lukkede øjnene for at tilkendegive, at nu kunde hun
ikke taale at tale mere den Gang.
»Gud give, Landluften maatte gjøre Dig godt,.
Martha, — Du er ikke helt som før, — jeg ved
ikke selv, hvad det er, jeg savner hos min
lille-Pige.<’
Professoren kyssede hende paa Panden.
Han var dog beroliget i en Henseende. Hun
døde aldeles bestemt ikke af Kærlighed til Stem.
Men været forelsket i ham havde hun, Professoren
havde dog gættet rigtigt, hun nægtede det jo
ikke, kaldte det kun et overstaaet Stadium.
Saa lod han hende være ene for, som han
mente, at tænke over sin Fremtid og sit Svar til
den unge Godsejer, - men Martha tænkte ikke,
hun laa, som det var blevet hendes Sædvane og
stirrede sjælløs og tanketom frem for sig. Hendes
Kærlighedssorg, enten den nu havde været
indbildt eller virkelig, stor havde den i alt Fald været,
saa stor, at den havde haft Magt til at gøre hende
følesløs for Smerte.
Sorgen øver jo ikke samme Virkning paa alle
Naturer. En stærk og selvstændig kæmper med
Smerten, overvinder den ofte og sætter sig saa et
nyt Maal i Stedet for den gamle knuste Illusion.
Men Martha var blød og svag. Ligesom Dyret,
der efter Sagnet maa dø, naar det har set sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
