- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
10

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal sikkerlig ikke svigte den. Enhver Borgers første
Pligt er, rolig og fast at have Tillid til Regjeringen
og den guddommelige Styrelse.

Jeg har skrevet til Kongen, at Ingen i Verden kunde
tage saa megen Del i hans Modgang som jeg; men det var
min Pligt ligeoverfor mig selv og min Familie, der kunde
have Haab om, tidligt eller sent, at komme til at gjøre
deres Rettigheder gældende — at gjøre Indsigelse mod
Afstaaelsen af Norge, da Kongen ikke havde Ret til at
afstaa min Families Arv. Maaske er dette kun en
Formalitet, men jeg tør ikke undlade det.

Da jeg ikke har modtaget omstændelige Depecher
eller Ordrer og ei heller Kongens Proclamation, kan jeg
endnu ikke vide, hvad Virkning Alt dette vil gjøre paa
Sindene her, og deraf vil hele min Fremgangsmaade
komme til at afhænge; men jeg er fast bestemt paa,
ikke at tage den personlige Fare for mig selv med i
Betragtning, naar jeg kan spare dette Folk for en
Borgerkrigs Rædsler. Kun daarligt vilde jeg gjengælde
Kongens og — det tør jeg nok sige — Folkets Tillid til
mig, hvis jeg fandt mig i eller hjalp til med ved
Svenskernes Indrykning i Landet; dette Øieblik vil jeg
forhale saa meget som muligt ved formelle Vanskeligheder
— Tid vundet er Meget vundet. Imidlertid bad jeg
Hans Majestæt om at forlange Pas for mig til Reisen
gjennem Sverig med de mig tilkommende Æresbevisninger;
det vil berolige Svenskerne. Jeg bad Hans Majestæt
tillade, at der blev sendt Korn, Klæder, Krudt og
Geværer, formelt som Handelsvarer; han maatte for Himlens
Skyld ikke betragte Landet her som en svensk Provins,
men som et Land, hvor hele Nationen er med ham og
hans Slægt. Briggerne ere indefrosne og kunne ikke
afgaa til Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free