Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen af Sverig — et besværligt Arbeide, men jeg
lader mit Hjerte tale og forlanger, at han skal
anerkjende det norske Folks Rettigheder og række Haanden
til Fred[1].
Kammerherre Rosencrantz har mundtlig gjort
Undskyldninger for, at han som Directeur for Banken ikke
kan tage Sæde i Regjeringscommissionen i Christiania;
hvis han bliver derved, skal Admiral Lütken tage hans
Plads og Kammerherre Anker[2] træde ind i
Regjeringscommissionen. (I Margen tilføjet den 1. Februar: jeg
har spurgt Rosenkrantz, om han slet ikke mere vilde
gjøre Tjeneste.) — Biskop Bech[3] lod til at være
henrykt over, at han er kaldt hertil; jeg har ladet de to
Biskopper gjore Forslag om Texten til Prækenen, den
Dag Edsaflæggelsen til den nye Konge finder Sted, og
jeg har truffet mit Valg.
Anker følger med mig til Throndhjem, jeg kan for
Øieblikket ikke undvære ham; han og jeg ere de
Eneste, som kunne skrive Fransk — det er dog virkelig
en Ynk!
Man troer i Sverig aldeles ikke, at Norge godvilligt
vil give efter, og man dadler Kronprinsen, fordi han
har forladt de danske Stater uden at faa nogensomhelst
Sikkerhed derfor.
30. og 31. Januar. Disse Dage har jeg været i
høieste Grad optaget og arbeidet til langt ud paa Natten
for at faa den Erklæring færdig, som skal udstedes til
de forskjellige europæiske Hoffer, efter at min Thron-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
