- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
27

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7. Februar. Hele Formiddagen har jeg brugt
til at bese alle de offenlige Institutioner for de Fattige
og for Undervisningen. — Angells Legat er et
overordenligt Gode for denne By; uden det vilde Alt være
i en ynkelig Forfatning . . . Paa Raadhuset har jeg seet
flere Copier af gamle Documenter — Originalerne have
Ildebrande og Fjendehaand forstørstedelen taget . . .

Den for sin høie Alder saa berømte Domkirke har
naturligvis tiltrukket sig hele min Opmærksomhed, især
Choret i den reneste gothiske Stil . . . Men fra den
ældste Tid er der ikke meget tilbage . . .

Vi spiste til Middag hos General Krogh Derefter
var jeg i det kongelige Videnskabernes Selskab.
Vicepræsidenten[1] modtog mig med en Tale, som jeg
besvarede, saa godt jeg kunde og ret af Hjertet, da deres
Sager ligge mig meget paa Sinde.

Om Aftenen vare vi hos Biskoppen, hvor jeg
spillede et Parti L’hombre. Til Bordet havde han forfattet
en Sang, hvori der meget tydeligt var hentydet til den
Krone, der venter mig.

Idag kom Major Brock[2] tilbage fra sin Reise til
Danmark og bragte mig Copierne fra Rømer (saa at nu
Intet mangler til Oflenliggjørelsen). Af ham erfarede
jeg, hvorledes Alt staar til i Danmark. Kongen havde
sat sig ind i alle mine Forslag, og min Beslutning om,
i værste Fald at ville stille mig i Spidsen for den norske
Nation som dens Anfører eller Konge, havde havt til
Følge, at Fredsunderhandleren Bourke paany havde faaet
Fuldmagt til om fornødent at afstaa hele Norge. Prinsen
af Sverig vilde først slet ikke underhandle, men gik
senere ind derpaa.


[1] Biskop Bugge.
[2] Ludvig Frederik B., Overadjutant, 1774—1853; senere i Randers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free