- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
28

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Captain Lilienskjold overbragte denne Nyhed og
underrettede paa Veien Bourke derom, men han reiste
videre uden at indhente nye Instructioner og uden at
bryde sig synderlig om denne nye Omstændighed.
Samme Captain Lilienskjold reiste til Middelfart og
opfordrede der Hans Majestæt i Hærens og Folkets Navn
til at gaa over Lillebelt og forjage Fjenden. Kongen
gav ham en drøi Irettesættelse for hans Dristighed, og
derved blev det.

I et Krigsraad i Kjøbenhavn stillede man sig paa
Basis af General Bülows[1] Forslag, som tiltraadtes af
Alle, nemlig ikke at gaa over Lillebelt, og man gik
derfor ogsaa ind paa Sverigs Fordring om, at en svensk
Officer skulde tage Ophold ved Snoghøi og paase, at
der efter Vaabenstilstandens Forlængelse ikke kom flere
Tropper over Beltet. Kongen vaklede mellem de to
Partier, de Stærke og de Svage i Aanden; det første
var, ligesom hele Hæren, for at gaa over Beltet og vove
Alt, det andet, navnlig General Bülow og alle de, han
raader over, vilde ikke slaaes og Intet vove, kort sagt,
de vare bange, og de forelagde Kongen Lister over
Hærens Styrke, hvori denne var gjort svagere end den
i Virkeligheden er, saa at han tabte Modet.

Af Bekymring er Kongen blevet yderst svag, han
vakler som et Rør mellem Partierne; General Bülow har
meget at sige hos ham, saa at man endog holder dem
af det andet Parti borte fra Kongen. Brock og Falsen[2]
vare ham mistænkelige, og Grunden til, at Rømer blev
sendt hertil, var især, at man antog, at Brock vilde
bestyrke mig i min Beslutning om, ikke at ville opgive


[1] Frantz Christopher B., Kammerherre, Generalmajor, Generaladjutant, 1769—1844.
[2] Jørgen Conrad F., 1785—1849, senere Contreadmiral.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free