- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
73

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

misbilliger Alt, hvad her er foregaaet, som stridende imod
en Tractat, der er garanteret af England, Østerrig,
Rusland og Preussen; han mener endogsaa, at der er
fransk Underfundighed med i Spillet. Tillige taler han
om de Fordringer, som General Tawast nylig har stillet,
nemlig at Kongen skulde stille en Frist for mig til at
vende tilbage, med Trussel om, ellers at ville gjore mig
arveløs og confiskere mine Eiendomme, ligesom Udførsel
af Korn til Norge skulde forbydes og alle danske
Embedsmænd kaldes tilbage. Hertil havde Kongen svaret,
at han allerede havde fralagt sig al Del i min Optræden
og givet sine Ordrer til de danske Embedsmænd, men
Kornudførselen kunde han ikke forbyde uden at
ødelægge sit Land. Hvis Fordringerne fra de Allierede
gjentages, og især hvis jeg antager Titelen af Konge,
vil det næsten være umuligt andet end at gjøre mig
arveløs.

Jeg har svaret Hans Majestæt, at jeg meget
skjønnede paa hans venskabelige Raad, men at Rigsdagen
tilkom det at afgjøre Landets Skjebne, og at
Forfatningen burde affattes uden ydre Hensyn; jeg hverken
kunde eller vilde svigte den Sag, jeg havde svoret at
forsvare, og jeg vilde tage imod Kronen, hvis den blev
mig skjenket, selv paa Afgrundens Rand — om ikke for
andet, saa for at erhverve Rettigheder for min Søn (thi
det franske Dynasti vilde ikke komme til at herske
længe, ikke engang i Sverig og endnu mindre i Norge,
selv om det ogsaa skulde kunne lade sig gjøre at erobre
dette Land). Hvis hele Europa slog sig sammen om at
knuse Norge, havde vi dog endnu det fortvivlede
Selvforsvar tilbage, og i hvert Fald maatte det blive
Rigsdagens Sag, at afgjøre Rigets Skæbne, hvis en
Overenskomst med Sverig ved Englands Mellemkomst skulde
blive nødvendig. I Tilfælde heraf vilde Forfatningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free