- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
108

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anholdt om en privat Sammenkomst med mig, ikke som
Udsending men som Ven. Jeg har gjort mine
Indvendinger derimod, nemlig, at Svenskerne heri vilde se
en hemmelig Forstaaelse mellem Kongen og mig, og at
han i saa Fald ikke skulde gjøre en Reise til ingen
Nytte — men hvis han absolut ønsker det, vil jeg mødes
med ham paa Søndag i Hølands Præstegaard. Jeg har
givet mine Ordrer angaaende denne Reise.

Idag har det første Punkt af Finansudvalgets
Betænkning været under Forhandling; en meget bevæget
Forhandling reiste sig om den betydelige Forøgelse af
Papirspenge, som Statens Fornødenheder udkræve. Grev
Wedel talte meget om, hvilken Skade en saadan
Foranstaltning vilde gjøre, og yttrede, at han ikke af sine Vælgere
(det vil sige ham selv) havde faaet Bemyndigelse til at
tilstede en Forøgelse af Seddelmassen. Pastor Rein
holdt en Tale, et sandt Mesterværk af Veltalenhed, der
gjorde en meget betydelig Virkning. Under gjentaget
Bifald endte denne Forhandling med et heldigt Udfald
for Finansudvalgets Forslag, og 14 Millioner bevilgedes
af Rigsdagen, saavelsom at der skulde nedsættes en
Finanscomite til at stille endnu større Summer til
Raadighed for Finanserne.

Rein spurgte, om man af Frygt for at forøge
Seddelmassen vilde lade Staten gaa tilgrunde, og hans
af Satire og Sandhed sprudlende Tale, rev al Modstand med
sig. Sverdrup talte ogsaa i samme Aand og med meget
Maadehold; Collett med megen Ild og Skarpsindighed.

Hvad den Garanti angaar, som man har foreslaaet
at give for Statsbankens Sedler, nemlig med den
nuværende Cours 375 for 200 eller 5’/s Procent for en
gammel Daler courant, talte Tank som Finansmand
derimod, men Majoriteten var derfor og denne Garanti
blev fastsat; Aall mener, at dette er meget fornuftigt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free