- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
162

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sættelse paany af norske Tropper, maatte jeg lade det staa
hen — for ikke at vise Mistro, som han udtrykte sig.

Altsaa tør jeg da antage, at enhver Hindring for
Vaabenhvilen er ryddet afveien; thi uden Tvivl ville de
Herrer gjøre deres Bedste for at faa den vedtaget
saa-ledes, som de have fundet den antagelig.

Vi bleve enige om, at jeg skulde skrive til den
svenske Konge, at Gesandterne havde fordret, at svenske
Tropper skulde besætte Fæstningerne, og at jeg skulde
anføre de Grunde, der ikke tillode mig at gaa ind derpaa,
og paakalde Kongen af Sverigs Ædelmodighed, der vist
ikke vilde tillade ham, fremdeles at holde bestemt paa
en Forholdsregel, der fornærmede Folket og krænkede
dets Følelser.

Jeg kan sige, at jeg aldrig har havt en saa behagelig
og let Forhandling med Nogen som den idag med General
Orlow. Jeg gik hen til Haxthausen og meddelte ham
denne glædelige Nyhed.

8. Juli. Om Morgenen kom General Orlow atter
til mig i Byen, og jeg forelæste ham Udkastet til
Vaabenhvilen, som vi vare blevet enige om, saavelsom mit
Brev til Kongen af Sverig, som jeg havde skrevet næsten
ganske overensstemmende med et Udkast, han havde
givet mig ved Audiensen den 2. Juni. Han var
fuldkommen tilfreds dermed og tog det med sig for at
vise sine Colleger det.

Major Mårtens, den preussiske Gesandt, bragte mig
det igjen Kl. 2, da han kom til Audiens. Han gjorde
nogle Udsættelser, der vare undgaaet Orlows
Opmærksomhed, nemlig at de andre Magters Garanti kunde
udbedes i en Note for sig selv og ikke i selve Forslaget til
Vaabenstilstanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free