- Project Runeberg -  Kong Christian VIII's Dagbog fra Regenttiden i Norge. Efter Kongens franske Originalhaandskrift /
198

(1883) [MARC] Author: Christian 8 With: Arvid Ahnfelt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Tilskikkelse som det første Skridt paa en ny,
men lykkeligere Vei, jeg nu skulde betræde.

Jeg skrev derfor til Hertuginden, at da jeg var
kommet til Aarhus og vilde reise hjem over Land, vilde
jeg ikke tage saa nær forbi Als uden at besøge hende
og fornye Bekjendtskabet med mine kjære Slægtninge;
det var min Hensigt at bede Kongen om at maatte
begive mig til ham i Wien eller møde ham paa Hjemveien
i Berlin, og jeg vilde gjerne tilbringe Tiden, til der kom
Svar, paa Augustenborg, medmindre Dronningens Ordrer
skulde kalde mig tilbage til Sjæland forinden. Alle
disse Breve sendtes med en Curer, Lieutenant Sneedorff,
og det til Hertuginden med Stafet fra Veile.

Vor Reisefælle Grev Holstein forlod skyndsomst
Skibet og kom før Cureren, saa at han var den Første,
der bragte Efterretning til Sjæland om min
Tilbagekomst.

Kl. 4 forlod jeg Briggen, og faa Minutter efter
steg jeg lykkelig iland, hvor de gode Folk i Aarhus
havde flokket sig paa Broen og hilste mig med
Jubel-raab, der kom fra rørte og oprigtigt glade Hjerter.
Stiftamtmanden er min Barndomsven, og han kunde ikke
beslutte sig til at lægge Baand paa dette saa naturlige
Udtryk for Folkets Følelser for sin Fyrste; maaske faldt
det ham ikke engang ind, at Regjeringen med sin
frygtagtige Politik uden Tvivl kunde have ønsket, at han
havde handlet mindre patriotisk.

Kort sagt — uophørlige Jubelraab, der rørte mig i
mit Hjertes Inderste, fulgte mig lige til min Bolig (i
Hotellet), hvorhen de, som trak Vognen (Biskoppens1)

— thi man havde spændt Hestene fra — førte mig.

Jeg saa nogle Personer af mit Bekjendtskab hos mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 00:58:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aachr8/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free