- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
V

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titelblad med mere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hvorledes dette bidrager til Selvforstaaelse, skal her oplyses ved et
Exempel af Astronomien. S. 60.

Det Indtryk, Stjernehimmelen frembringer, har Noget, som er
fælles for Menneskene ialmindelighed, men meget Andet, som
efterhaanden kommer til paa hvert høiere Dannelsestrin. S. 60-61.

Almindeligt Indtryk af Stjernehimmelen uden Maanelysets
Mellemkomst. 61-62.

Maaneskinsnatten. S. 62.

Indtrykket af Stjernehimmelen paa Mennesker i den mest udannede
Tilstand. S. 62.

Indtrykket paa Mennesker af en nogenlunde opvakt Iagtagelsesaand.
S. 62-63.

Indtrykket paa Mennesker, der have naaet det første Trin af
nogenlunde udviklede astronomiske Kundskaber. Her fremtræde høiere,
dog endnu meget begrænsede Forestillinger om Verdens Storhed
og Orden. S. 63-65.

Ringe Forandring heri fra Oldtiden til Copernikus. Man tager
her den hele fra ham begyndte Tidsalder som Eenhed. S. 65-66.

Resultaterne af de videnskabelige Verdensudmaalninger maae for at
fattes af Indbildningskraften først bearbeides af denne. S.66-68.

Det samme med Hensyn paa Tidsforholdene. S. 68—69.

Det Indtryk af Stjernehimmelen, som den modtager, der har
befrugtet sin Indbildningskraft ved tænkende og klart at have opfattet
Læren om Verdenssystemet. S. 69—71.

Den Charakteer, Indtrykket faaer ved Tanken om, at der er udbredt
fornuftige Beboere over det hele Verdensalt. S. 71-73.

Det endnu mere opløftende, som dette Indtryk faaer hos den, der
er qjennemtrængt af Overbeviisningen om, at det Hele er et
Fornuftrige. S. 73—75.

Overtro og Vantro i deres Forhold til
Naturvidenskaben. S. 77-122.


1. Hvad Overtro og Vantro er.

En Undersøgelse herover er endnu ei overflødig. S. 79.

Foreløbig Advarsel til Dem, som holde Overtroen for at have en
mere end tilfældig Sammenhæng med Troen eller med det
Poetiske. S. 79-80.

Overtro er et Hang til at antage Noget, som ligger udenfor
Naturens Orden. S. 80-82.

Men da Naturen er det bestandigt fortsatte Værk af den evige
Fornuft, er Overtroen et Hang til det Fornuftstridige, altsaa kun en
Indbildning, der ved sin Benævnelse tillyver sig Navn af Tro.
S. 82-83.

Dette Hang er en Udartning af oprindeligt gode Anlæg. S. 83-84.

Vantro er et Hang til at forkaste al den umiddelbare Vished,
der ikke kommer fra Sandserne. S. 85.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free