- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
VIII

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titelblad med mere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Videre fortsat Betragtning over den af os antagne Beskaffenhed af
en Jupitersbeboers Naturopfatning. S. 131—133.

Exempler til at oplyse Muligheden af store Uligheder under lige
Væsenseenhed. S. 133.

Yderligere Udvikling af Væsensligheden i Opfatningsevnen hos
Jupiters og Jordens Beboere. S. 133—134.

I alt Væsentligt lader det, som er oplyst om Jupiterbeboerne, sig
anvende ei alene paa Kundskabsevnen hos de andre Planeters
Beboere i vort Solsystem, men ogsaa videre i det hele Verdensalt.
S. 134—135.

Lysets Love Fornuftlove. S. 135.

De gjælde ligeledes gjennem det hele Verdensalt. S. 135—136.

Det vises, hvorledes Væsensligheden i Lysets Opfatning kan være
parret med store Forskjelligheder. S. 136—139.

Da Lysvirkningen beroer paa Svingninger, der kunne foregaae i alle
Legemer, saa ville Væsener, som blive sig deres Leqemlige Tilstand
bevidste, have Sandsninger, der svare til Lysfornemmelsen. S. 139.

Overgang til at betragte de chemiske Naturloves Verdensbetydning
S. 139—140.

Lovene for Electricitet, Galvanisme, Magnetisme ere Fornuftlove.
S. 140.

Historiske Bemærkninger og Forudsigter over Chemiens
Udviklingsgang. S. 140—141.

De Egenskaber, som vi her paa Jorden kalde almindelige, ere det
ligesaa i det hele Verdensalt. S. 141—143.

Varmelovenes Gyldighed for det hele Verdensalt. S. 143.

Electricitetslovenes Almindelighed er et Beviis mere for de chemiske
Naturloves Almindelighed. S. 143.

En udmærket Chemiker, som i sin Videnskab meente at finde Grund
til at betvivle Tyngdens almindelige Forhold til Massen, prøvede
dette selv ved Forsøg og fandt sin Tvivl modsagt. S. 144—145.

Materiens Eensartethed i Verdensrummet bekræftes ved
Meteorstenene. S. 145.

De andre Planeter ere frembragte efter samme Love som Jorden.
Ligesom Mennesket er Jordudviklingens høieste Frembringelse, maae
de selvbevidste Væsener paa andre Kloder være Frembringelser af
disses Udvikling. Ere de alle frembragte efter samme Love, maae
de have en Grundlighed i deres Kundskabsevne. S. 145—147.

2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt. S. 147.

Kundskabsevnens og Sandsningsevnens Væsenslighed medfører
Skjønhedssandsens. S. 147—148.

Hos Jordbeboerne beroer Skjønhedssandsen derpaa, at
Sandsningsevnen, der er frembragt efter de samme Fornuftlove, som den hele
øvrige Tilværelse, har en tilfredsstillende Følelse ved det
Fornuftstemmende; samme Lov maa ogsaa gjælde i det øvrige Verdensalt.
S. 148—149.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free