- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
11

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sophie. Endskjøndt jeg aldrig har sammentrængt mig
alle disse Ting saaledes i eet Billede, ere de dog ikke fremmede
for mig. Men følger nu heraf, at ogsaa de livløse
Bestanddele af Jorden ere saa ubestandige som alt det Øvrige?
Noget Bestandigt maa der dog være.

Alfred. Vel sandt! noget Bestandigt maa der være;
men her have vi endnu ikke at søge det. Jorden selv har ikke
altid været, hvad den nu er; dens hele Indre bærer
Vidnesbyrd om, at den gjennem Aartusinder har udviklet sig fra een
Tilstand til en anden, og det kan ikke undgaae den
opmærksomme Grandsker, at den vedbliver at udvikle sig, og nu, som
i ethvert andet Øieblik, kun befinder sig paa en Overgang fra
een Tilstand til en anden. Det samme, vil De let tænke Dem,
maa finde Sted med enhver anden Verdensklode. Altsaa
befinder den hele Samfoldighed af Verdenskloder sig, ikke blot i en
bestandig Bevægelse, men tillige i en bestandig Udvikling;
Stilstand eller Hvile er dette store Hele fremmed.

Sophie. Vel! jeg længes efter, at De skal komme til
de livløse Ting selv; thi Jorden og de andre store
Verdenskloder synes at have den største Lighed med de levende
Væsener, saa forskjellige de i mange Maader end kunne være fra dem.

Alfred. Men nu have vi jo dog at betænke, at disse
livløse Ting paa Jorden kun ere Dele af Jorden selv, og
altsaa have udviklet sig med den, og fremdeles maa udvikles med
den. Den Kyst, som høiner sig saa skjønt for os, har ikke
altid været der; men der har været en Tid, hvor den endnu
ikke havde hævet sig over Vandspeilet. Ja selv det haardeste
Klippebjerg har havt sin Dannelsestid, og leed siden uophørligt
Forandringer ved Luftens, ved Vandets, ved Varmens og
Kuldens Indflydelse; Væxterne, som trives paa Stenens Overflade,
tære tillige derpaa; og hvo veed, hvormange andre Kræfters
Indvirkning det endnu er underkastet? Der er uophørligt
Gjenstanden for underjordiske Kræfter, som enten stræbe at hæve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free