- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
19

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Herman. Men det træffer sig dog ofte, at Naturen ikke
bekræfter Menneskenes Slutninger.

Alfred. Intet er vissere; men næsten altid opdage vi
da ogsaa, hvori vor Feilslutning bestod; ja jeg tør paastaae, at
dette aldrig savnes, naar man er kommet saa vidt, at man kan
overskue Giennemgangene fra Vildfarelsen til Sandheden.

Herman. Det gjælder jo ogsaa om de speculative
Videnskaber, ja maa nødvendigt gjælde.

Alfred. Du vil sige, at jeg her har fremsat en
Selvforstaaelse, en Tautologie, som ikke fører til Noget. Men heri
lader Dy Dig henrive af et flygtigt Indtryk, saaledes som det
ofte skeer i Løbet af en Samtale; thi ellers vilde Du let have
seet, at Vægten ligger deri, at det ikke blot er vor Fornuft,
som prøver vor egen Fornufts Værk; men at vi her prøve vor
Fornufts Overeensstemmelse med et Værk, som vi sikkert vide,
at vor Fornuft ikke har frembragt.

Herman. Er dette saa sikkert? Kunde det ikke maaskee
forholde sig saaledes, at alt det, vi holde for Yderverdenen, kun
er Værket af vor egen Aands ubevidste Virksomhed?

Alfred. Du er da Idealist?

Herman. I dette Øieblik er jeg det, ligeover for din
dualistiske Paastand.

Alfred. Du tænker Dig da, at jeg opfatter vor
Kundskab saaledes, at det Indvortes og Udvortes, som deri træffer
sammen, ere to forskjellige Ting; men hvor meget Du heri gjør
mig Uret, vil nok siden vise sig. At der i Yderverdenens
Lovstemmighed ligger Noget, som er ganske uafhængigt af vort
opfattende Væsen, det åbenbarer sig i vor hele Bevidsthed.
Hele Verden gik sin Udviklingsgang, førend Mennesket var, og
utallige Gange gaaer Verden tvertimod vor forudfattede Tanke;
Du vilde ikke høre Modsigelse af mig, dersom din Tanke selv
frembragte mig.

Herman. Modsige vi os ikke selv i mange Drømme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free