- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
27

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det Aandelige i det Legemlige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Villiesbestemmelser. Fordriver ikke Naturvidenskaben mange
Indbildninger om vilkaarlige Guddomsforanstaltninger, som ofte
nok har besmittet Fromheden selv!

Felix. Have da ingensinde Tænkere uden Naturvidenskab
været frie for saadanne Indbildninger?

Alfred. Ganske vist. Men kun faa, og jeg skulde troe,
at det kun skete derved, at de ligesom saae bort fra Naturen,
kun henvendte liden Opmærksomhed derpaa, og levede fordybede
i deres egne Tanker.

Felix. Altsaa bleve de Andre forvildede ved
Naturbetragtningen.

Alfred. Siig ikke: „ved Naturbetragtningen“; thi det
var ved det raa Indtryk af Naturen, ikke ved den
videnskabelige Gjennemtrængelse deraf, at de vildlededes. Iøvrigt har det
Verdensbillede, som selv de ypperste Philosopher have dannet
sig, lidt af Mangel paa Naturopfatning. At en
Verdensanskuelse er en Grundbestanddeel af Philosophien, behøver jeg vel
ikke at bevise; men at denne maa blive deels tom, deels i
mange Maader falsk, naar den ikke optager det Væsentlige af
de Sandheder, Naturvidenskaben lærer os, er ikke mindre vist.
Uagtet Nutidens Philosopher ikke ere ubekjendte med
Naturvidenskabens Resultater, see de dog saa meget bort derfra, at
disse saagodt som ingen Indflydelse faae i deres Grandskning.

Felix. Det forekommer ogsaa mig saa; men det synes
mig paa Tiden, at vi vende tilbage til vor Gjenstand. Har
Sophie noget at spørge i Anledning af det Forhandlede?

Sophie. Intet af Vigtighed; ja det Spørgsmaal, jeg
vilde gøre, havde jeg allerede paa Læberne, førend Samtalen
tog sin sidste Vending. Ved at tænke paa, at den Fornuft,
som aabenbarer sig i Naturen, er ufeilbar, men vores ikke,
vilde jeg spørge, om man ikke hellere maatte sige, at vor
Fornuft stemmer med den i Naturen, end at den Naturen
stemmer med vores?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free