- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
43

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandspringet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldkomment i sin Magt? Saavel den Kraft, han viste, som den,
der laae afpræget i hans hele Legeme, havde sikkert sin Deel
med i vort Bifald, ikke fordi vi anstillede Betragtninger over
Størrelsen deraf, men fordi vor indre Sands var opfyldt af
Minder, som vaktes ved Synet og lod os føle, hvormegen Kraft
her aabenbarede sig.

Frank. De har fuldkommen Ret; jeg var mod min
Villie kommen til at nægte, hvad jeg bedre vidste. Det falder
mig i dette Øieblik ind, at da jeg engang viste et Barn, som
ikke havde seet noget saadant før, dette Vandspring, sagde det:
hvorledes kan Vandet her stige op ad, det pleier jo ellers altid
at falde? — Jeg kan da sige mig selv, at der ligger en skjult
Forundring i vor Følelse ved dette Syn.

Alfred. Sagde De Barnet Aarsagen?

Frank. Ja, det kunde jeg let. Jeg kunde nævne
Drengen den Sø, hvorfra Vandet kommer. Han kjendte den og
vidste, at den ligger paa et høit Sted; jeg behøvede da blot at
fortælle ham, at Vandet kom fra denne Sø igjennem
underjordiske Rør, og dreves nu op ved den høitliggende
Vandmasses Tryk.

Alfred. Men nu frygter jeg, at De vil tage den skjulte
Forundring, som De talte om, tilbage.

Frank. De vil friste mig; men dennegang lykkes det
ikke. Ved Synet af noget Usædvanligt er der altid en skjult
Forundring, omendskjøndt vi kjende Aarsagen, naar vi nærmere
betænke os. Er De nu tilfreds med mig?

Alfred. De kommer mig jo paa det skjønneste imøde!
Jeg gaaer da nu med desto større Frimodighed videre, og
henvender Blikket paa de mange Bevægelser i denne Vandstraale.
Det, som ialmindelighed først tiltrækker sig vor Opmærksomhed,
er den voxende Tykkelse i den stigende Straale. Dette
hidrører derfra, at Vandets Dele bestandig tabe i Hastighed,
medens de stige, og for den langsommere Strøm behøves der et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free