- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
52

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandspringet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indtrykket. Der gives da en vis Grad af det Store, som ikke
mere er skjønt!

Alfred. Det er unægteligt, naar vi tage Ordet skjønt
i den mere begrændsede Betydning, hvori det sædvanligst tages,
og med god Grund kan tages; men der synes mig trods al
Forskjellighed at være en Grundlighed mellem de
Sjælevirksomheder, hvormed vi fatte det Ophøiede, og det, som vi mere
egentligt kalde skjønt; det er en ubevidst Fornuft i
Naturen, som ogsaa her gjør sig gjeldende. Det er nemlig min
Mening, at Menneskene i Almindelighed, hvad enten de ere
komne til klar Indsigt om den hele Naturen gjennemtrængende
Fornuft eller ei, ifølge det Heles Fornuftharmoni, modtage
Naturens Indtryk i Overeenstemmelse med denne hemmelige
Fornuft. Det heftigt bevægede Hav, Stormen, Lynilden træde
frem for os som Magter, hvori den ubekjendte Naturaand
aabenbarer sig. En beslægtet Følelse opvækker det
Vidtudstrakte, som Himmelhvælvingen, en stor Havflade, en mægtig
Bjergmasse; saadanne træde frem for os som Værker af den
uendelige Naturmagt, og opvække i os Følelsen af det
Uafhængige, Altbeherskende.

Frank. Men ofte har jeg dog havt en ganske modsat
Følelse ved at befinde mig ligeoverfor saadanne store
Gjenstande. Jeg mindes meget vel, at jeg i en Klippeegn, hvor en
uhyre Fjeldvæg hævede sig for mine Øine, havde en overveiende
Følelse af Forladthed og Død.

Alfred. Dette hændes os let, naar der Intet er, som
minder os kraftigt om Liv og Virksomhed. Gribes vi af en
Storhedsfølelse, idet vi fra en ørkenagtig Steenslette see op til
en stor Klippevæg, da skeer dette fornemmeligt ved, at vor egen
Tanke, hvori utallige Minder om andre Forhold ere blevne
vakte, henvender sig til den Kraft, hvorved Gjenstanden er
blevet frembragt. Gjenstanden selv indeholdt ingen kraftig
Opfordring hertil: Aanden maatte have en egen Retning og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free