- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
62

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anskuelsen opvækker i den uhildede Sands, har hermed Intet
at gjøre.

Til alt dette kommer Nattens dybe, saa at sige følelige
Stilhed, under hvilken vi ligesaa svagt mindes om den lavere
Verden gjennem Øret, som ved den milde Stjernebelysning
gjennem Øiet. Kort, det er ingen tilfældig Leeg af Menneskets
Indbildningskraft, som har vakt ham til Andagt under den
natlige Stjernehimmel; men det er en i Tingenes Natur dybt
grundet Følelse.

Hvor forskjellig herfra er ikke Maaneskinsnatten! Den
mildtlysende Skive nøder os ikke, som Solen, til at slaae Øiet
ned; men drager det op til sig og derved til Himmelen.
Imidlertid overstraaler den saa meget af Stjernernes Lys, at disse
langt mindre fængsle vor Opmærksomhed, tildeels endog slet
ikke sees, og derimod viser den os nok af Jorden, for at
hindre os fra at glemme den; saaledes svæver Sind og Tanke
mellem Himmel og Jord med ubestemt Retning, men fuld af
blide Sværmerier.

Lader os nu betragte de Skikkelser, denne
Grundopfatning antager paa Menneskets forskjellige Standpunkter. Vi
kunne let forestille os den Maade, hvorpaa det ganske
udannede Menneske føler Stjernehimlens Storhed: Den høie
Hvelving udbreder sig over hele den Jordflade, han kjender, og
hæver sig over alle Skove og Bjerge. Hans Maalestok er
vistnok meget for liden for Himmelen; men den bliver ham
dog det Største han kjender; Stjernerne ere for ham kun
Lyspunkter men Klarheden og Reenheden af deres Lys ville
ikke undlade at virke paa ham. Modsætningen mellem den
lyse Himmelhvælving og den mørke Jord, Stilheden og den
dermed følgende Sjælehvile have Noget i Sandseligheden
saa begrundet, at disse Indtryk heller ikke kunne blive ham
fremmede.

Tænke vi os nu et Menneske, hos hvem Eftertanken og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free