- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
63

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Iagttagelsesaanden ere komne til nogen mærkelig Virksomhed,
saa vil allerede hans Maalestok for Himmelens Storhed være
voxet. Han har lagt særskilt Mærke til adskillige Stjerner, som
han gjenkjender, og navnligt maae nogle udmærkede Stjernepar,
somt staae hverandre nær, have tildraget sig hans Opmærksomhed:
han har seet dem over fjerne Bjergtoppe, han har nærmet
sig disse, og seet hvorledes deres Afstand syntes at voxe!
men de to Stjerners Afstand syntes uforandret; denne maatte
følgelig være saa stor, at hans hele tilbagelagte Vei i
Sammenligning dermed Intet havde at betyde; han har da nu
en større Maalestok, som udvider hans Forestilling om
Himmelen. Han har lagt Mærke til, at alle jordiske Lys
synes svagere og svagere, jo større deres Afstande blive, og
at de i en maadelig Afstand reent forsvinde; men Himmelens
Lys, som han veed ere mangfoldige Gange længere fra
ham end de fjerneste Bjerge, staae der saa rene og klare,
som om de hørte til en anden Tingenes Orden. Han har
gjort saadanne Slutninger i Eftertænkningens og Iagttagelsens
Timer; men Minderne om disse Resultater følge ham
ogsaa i de Timer, da han roligt hengiver sig til Naturens store
Indtryk.

Tænke vi os nu Mennesket paa det Trin af Dannelse,
hvor han allerede har opnaaet en Begyndelse af astronomisk
Videnskab, saaledes f. Ex. som den kan have været hos
Chaldæerne, saa antager Himmelbeskuelsen en ny Storhed og Fylde.
Han veed nu, at der blandt Himmelens Smaalys gives
Vandrestjerner, som have deres foreskrevne Gang mellem dem, hvis
Sted paa Himmelhvælvingen er fast. Det er ham bekjendt,
at disse, saavel som Sol og Maane, have deres ordnede
Gang. Mange Slægters stadige Iagttagelse have ført til
nogen Kundskab om disse vandrende Himmellegemers ulige
Afstande; medens han hengiver sig til det rene Indtryk af
Himmelbeskuelsen, gjentager han sig vistnok ikke alle de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free