- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
72

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tænkningens og Indbildningskraftens Naturopfatning.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vi et Blik paa Jordens Udviklingshistorie, see vi deri en Række
af Naturaldere, hvori hver følgende har frembragt nye og mere
udviklede Skabninger end den foregaaende, og hvor der ikke førend i
den sidste Omvæltning eller bedre Omdannelse fremkom
Menneskeslægten, hvis Egoisme det vist vilde være altfor farligt at
saare, ved at yttre nogen Formodning om, at den atter
eengang skulde gjøre Plads for en fuldkomnere Slægt. Vi ville
derfor hellere minde os om, at vort hele Solsystem har
udviklet sig i en Række af Naturaldere ligesom Jorden, og at
hver Planet maa have gjennemgaaet en Række af skabende
Omdannelser, altsaa have sin Række af Skabninger ligesom
Jorden, kun med de store Forskjelligheder, som enhvers
Naturstilling medfører. Vilde det nu ikke være en synderlig
Paastand, at hverken de fra Solen fjernere Planeter, som ere
ældre, eller de den nærmere, som ere yngre, skulde have naaet
en saa høi Udviklingsgrad, som Jorden! Dog, der lod sig vel
finde Noget til at besmykke denne Paastand med, skjøndt det
neppe vilde holde Stand for en alvorlig Prøvelse; men vil
man vedligeholde Menneskets Forrang i sin uhyre Udstrækning
over det hele Verdensalt, maa man endnu gaae langt videre.
Vort Solsystem er jo kun et lidet Led i et langt større
System, med hvilket det maa have udviklet sig efter samme Love,
kun med den Forskjel, som følger af dettes usigeligt større
Maalestok og større indvortes Mangfoldighed; det maa have som et
System af Solsystemer. I hvert af disse maa dog vel
Jordklodens Grundtanke komme igjen og Menneskets ligesaa, skjøndt
i andre Udførelsesmaader; men atter her skulde Fornuften
ikke være vaagnet til Selvbevidsthed, hverken paa de Kloder,
der repræsentere Jorden, eller paa nogen af alle de andre! Dog
vi kunne ikke blive staaende ved dette System; det er atter kun
et Led af et høiere, og heller ikke her skulde nogen Udvikling
være kommen saavidt, at Fornuften kom til Selverkjendelse!
Tanken standser endnu ikke her, den maa fortsat udvide sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free