Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 1. Hvad Overtro og Vantro er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den elektromagnetiske Fjernskrift kunde ikke gjøre denne
Indbildning fornuftig. En anden Franskmand yttrede for mig den
Mening, at det var ved Frimurernes Hjelp, at Napoleon
udrettede saameget. I det første Tilfælde antog man, at en
legemlig Virkning var frembragt udenfor Naturens Orden, i sidste, at
en naturlig Virkning af et Væsen, hvori store Evner vare forenede,
skulde hidrøre fra en Samvirkning af andre Kræfter, som efter
den aandige Naturs Love umuligt kunde udrette det samme;
vil man end ikke give Saadant Navn af Overtro, skal man
dog ikke kunne nægte dets store Slægtskab dermed. I modsat
Retning maa man betragte visse overtroiske Meninger, som ikke
opfattedes i Overtroens Aand. Jeg har f. Ex. i forrige
Aarhundrede kjendt fromme Mennesker, som aldrig havde været
berørte af Tvivlen, og som sagde om Spøgelser, som dengang
almindeligt troedes, at de vel ikke ligefrem turde nægte deres
Tilværelse; men at de regnede dem for Intet, da de jo uden
Guds Villie Intet kunde udrette; men Guds Villie er jo
Religionens Udtryk for Tilværelsens evige Love, og saaledes
tænkte de dem da, rigtignok paa deres uvidenskabelige Maade,
det Overnaturlige indlemmet i det Naturlige. Paa samme
Tid kjendte jeg en Mand, som ofte med megen Raahed
forsikkrede om sin Vantro i Religionssager, og dog frygtede for
at komme over en Kirkegaard eller forbi et Rettersted om
Natten. See han var et Mynster paa overtroisk Tænkemaade!
For rigtigere at fatte Betydningen af det her Fremsatte,
og for ikke at misforstaae adskillige deri forekommende
Yttringer, maae vi nærmere stille os Naturlovenes Væsen for
Øie. Uagtet vi beredvilligt bør tilstaae, at vor Naturvidenskab
i Sammenligning med sin uendelige Opgave er høist
ufuldkommen, er den dog tilstrækkelig til at vise os, at Naturlovene
ere evige Fornuftlove; at kjende dem, er at kjende Naturens
uendelige Fornuftsammenhæng, er at kjende den Fornuft, som
gjennemtrænger og behersker hele Tilværelsen, den legemlige som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
