- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
83

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 1. Hvad Overtro og Vantro er

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den aandelige. Naturvidenskaben stemmer fuldkomment sammen
med Religionen, som lærer, at Alt er frembragt, frembringes
og beherskes af den guddommelige Villie; at kalde Noget i
Tingenes Løb overnaturligt, er da at kalde det baade
fornuftstridigt og stridigt mod Guddomsvillien. Jeg veed meget vel,
at Mange indbilde sig, at den evige skabende Kraft vel nu og
da kunde finde det nødvendigt at gjøre en Undtagelse fra
Tingenes naturlige Gang; men skulde denne være en virkelig
Undtagelse fra Fornuftordenen, vilde herved jo forudsættes en
Ufornuft i den alfuldkomne Fornuft: skulde Undtagelsen
derimod kun være tilsyneladende, og i Virkeligheden være et Led i
Fornuftordenen, saa henhørte den jo kun til det Meget, vi
ikke forstaae; den vilde da gjøre sin Tjeneste med blandt alt
Det, som kan ydmyge vor Stolthed; men den kunde ikke
retfærdiggjøre Hanget til at antage noget Overnaturligt. Den
overtroiske Tænkemaade er da et Hang til at antage noget
Fornuftstridigt; et saadant Hang kan blot have Tilværelse som
noget Ubevidst: den, som klart kan udtale, at der gives et
Hang til Ufornuft, vil upaatvivleligt afskye det. Overtroen
indeholder da ingen Tro: Navnet lyver: en Tro maa kunne
udtales; nei Overtroen er kun en forvirret Indbildning, hvis
egentlige Væsen ikke kan komme til klar Bevidsthed, uden at
tilintetgjøre sig selv.

Man vil maaskee indvende mig, at et saadant Hang til
Ufornuft er umuligt, og at det desuden, om det fandtes,
maatte blive gjort uvirksomt ved Fornuftens Kraft. Jeg
svarer, at et umiddelbart Hang til Fornufthad vistnok ikke kan
være nedlagt hos Mennesket; men som Udartning af gode
Anlæg er det ligesaa lidt utænkeligt som erfaringsstridigt; vor
Undersøgelse vil i sit Løb have at oplyse dette. At Fornuften
ikke hos Mængden tilstrækkeligt modvirker dette Hang, forstaae
vi let, naar vi betænke, at de fleste Menneskers Tankeverden
ikkun paa en høist ufuldkommen Maade er kommen til deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free