Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 5. Om Overtroens formeente Poetiskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grund sige, at de mene kun, at de mene, og at deres
Anstrengelser, uden at de selv blive sig det klart bevidste, kun tjene
til at udbrede Usandfærdighedens og det forstilte Væsens
Rige.
Det er iøvrigt ikke min Hensigt at nægte, at
Videnskaben tilintetgjør adskillige af Overtroens Forestillinger paa en
saadan Maade, at de ikke, uden under ganske særegne
Betingelser, lade sig bruge i vor Tids Digterværker; saaledes er
den Indbildning, at en Drage vil opsluge Solen; men at vi
ved Bønner, eller Offringer, eller Larmen kunne fjerne den,
langt mere digterisk, idetmindste efter vore hidtil antagne
Forestillingsmaader, end den Viden, at Maanen gaaer imellem os
og Solen; men hvo vilde være saa vanvittig at ønske hiin
falske Indbildning hævdet, ved at bortgive en saa stor og
frugtbar Sandhed! Jeg veed vel, at Mange lade sig vildlede ved
en forvirrende Leeg, som er bleven dreven med Ordene
poetisk og prosaisk. Som bekjendt er den oprindelige Mening
af Ordet prosaisk kun at betegne den Beskaffenhed ved
Talen, hvorved den skjælnes fra Verset; men senere har man
ogsaa meget passende anvendt det paa alt Det, der er den
digterigske Aand fjendtlig; saaledes brugt, betegner det med
Rette noget Lavt og Aandløst. Men senere har man paa en
meget ufornuftig og vildledende Maade anvendt det til at
betegne alt Det, som ikke er digterisk; paa denne Maade bliver
den dybeste Indsigt og Viden noget Prosaisk. Man hører
mangengang tale om Sandhed og Virkelighed som prosaiske
Ting, der bør gaae af Veien for Poesien; de, som føre dette
Sprog, skuffe sig selv ved den grundfalske Tanke, at den
Opfatning af Tilværelsens aandige Indhold, som i Digtninger
finder en saa talende Udtryksform, skulde udelukkende tilhøre
denne Form; og medens man dog ikke kunde skjule for sig
selv, at de høieste Ideer ogsaa findes udtrykte, og ofte herligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
