Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 5. Om Overtroens formeente Poetiskhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værd at vise Menneskene den indvortes Høitid, der maaste herske
i en Aand, medens den seer saa store Naturhemmeligheder første
Gang afslørede, og forudseer, at dens Stræben vilde bringe saa
skjønne Frugter for Menneskeslægten? Noget lignende vilde
der være at finde ved alle meget store og omfattende
Opdagelser, om end ikke ved alle noget ligesaa anskueligt; men selv
de anskueligste ere kun sjeldent blevne gjorte frugtbringende for
den digteriske Fremstilling. Det er saaledes mærkværdigt, at
Opdagelsen af Tordenveirets elektriske Natur ikke har vakt
nogen stor Digter til en begeistret Fremstilling. Opdagelsen var
Frugten af videnskabelig Tænkning, men indførtes i Verden
ved en Heltegjerning; thi Opfinderen nedledede Tordenskyens
elektriske Ild ved en Handling, som satte hans Liv i Vove.
Hans unge Søn var hans Medhjælper: man tænke sig
Opfinderens indre Spænding før Forsøget, Sønnens enten
uskyldige eller heltemodige Deeltagelse, Seiersfølelsen efter Forsøget.
Hvad Sønnens Deeltagelse angaaer, har Digteren Valget, om
han vil forudsætte, at Faderen slet ikke har talt til ham om
Faren, eller fortalt ham om denne, men for at sætte ham paa
Prøve Intet sagt ham om de Indretninger, han havde gjort
for at sikkre ham, medens han selv nødvendigt maatte udsætte
sig for Faren: man tænke sig videre Fordommens mangfoldigt
gjentagne Skrig mod Lynaflederen, men ogsaa den Tilintetgjørelse
af Fordommen, som fulgte, da Sagen fandt sin store
Bekræftelse i Erfaringen; blandt andet frembyder Virkeligheden her
et Træk, som ingen Digter kunde have opfundet bedre. I
Sièna var et Kirketaarn tit bleven beskadiget af Lynild:
Kirkens Værger gave det en Afleder; alle Overtroens Trælle skrege
derimod, og kaldte lynaflederen Kjetterstangen: et Tordenveir trak
op: Lynilden slog ned i Taarnet: Mængden stimlede til for at
see, om Aflederen havde beskyttet Kirken, og see, den havde
udøvet sin Magt saa fuldkomment, at ikke engang det Spind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
