- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
105

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 6. Vantroens Virkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Oprindelse (see S. 85—90), at den udvikler sig af
Undersøgelsesaanden, bærer den saaledes Spiren til sin egen
Undergang i sig selv, og kan derfor ikke vinde et saa langt eller
saa udbredt Herredømme som Overtroen. Vi have seet, at
Vantroen bestaaer i et Hang til at forkaste Det, som
Mennesket pleier at antage om aandelige Ting, forsaavidt man kun
tilegner sig dette ved en umiddelbar indre Sands og ikke beviser
det ved Tænkningen; den opstaaer i Anledning af de talrige
Tilfælde, hvor Videnskabens Opdagelser gjendrive de
Meninger, man uden Undersøgelser havde antaget. Vel gjendrives
ligeledes i Undersøgelsernes Løb mange Meninger, hvortil man
var kommen ved tidligere Undersøgelser; men her er det
Tænkningen, som selv rettet sine Vildfarelser, ei at tale om, at det i
en lang Række af Menneskealdre især bliver Overtroens
Vildfarelser, Tænkningen faaer at rette. Det er naturligt, at dette
avler Tvivl mod den hele Kundskabsart, som saa hyppigt
gribes i Vildfarelse; Tvivlen gaaer let over til Mistro,
Mistroen hos Mange til et overvættes Hang til at forkaste;
hertil kommer en forhøiet Følelse af Tænkningens Magt, som i
sig selv er en saa herlig Følelse, men hos Mange udarter til
Overmod. Den Frihedsfølelse, som opstaaer ved saa
mangfoldige Befrielser fra Naturtvang, udarter ikke mindre hos Andre
til en vild Frihedslyst, der foragter enhver Skranke; alt efter
disse Udartningers Grader udspringer heraf en Forkastelse af
al Religion, en indbildt Viisdom, som troer at kunne hæve sig
over Dyds- og Pligtbegreberne, endskjøndt man ret gjerne seer,
at andre svagere Aander rette sig derefter; at Poesien ikke
blomstrer ved en saadan Opfatningsmaade, seer man let.
Vantroens Tilhængere bestyrkes ofte meget i deres Vildfarelse
ved den Uforstand, som Overtroens Venner sætte imod dem;
denne gaaer let over til Forfølgelse, som giver Vildfarelsen
en vis høi Værdighedsfølelse, baade derved, at Forstanden maa
foragte al Vold, som vil træde istedetfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free