- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
110

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regn eller Tørke, Uveir eller Stilhed, ligesom en jordisk
Monark uddeler Velgjerninger eller Straffe, er en Indbildning,
der har holdt sig hos Mængden indtil vore Dage, og vil
maaskee ikke snart forsvinde. Imidlertid viser det sig, ved hvert
Fremskridt vi gjøre i Kundskaben om Luftbegivenhederne, at de
foregaae efter almeengyldige Naturlove: Varmen kan ikke blive
usædvanlig stor paa et Sted, uden at blive destomindre paa et
andet: den Retning Vinden tager i eet Land, er afhængig af
dem, der finde Sted i alle andre: den samme Forandring, som
i eet Land foraarsager Tørke, giver et andet en stor
Overflødighed af Regn. Jo fuldkomnere Almeengyldigheden af de
Love, hvorefter alt dette skeer, bliver indseet, og Kundskaben
derom udbredt, desto mere vil hiin overtroiske og Guddommen
uværdige Mening om disse Naturvirkningers vilkaarlige
Uddeling forsvinde. Blandt dette Slags Overtro havde til de mest
forskjellige Tider den Indbildning havt en stor sandselig Styrke,
at Gud yttrede sin Vrede i Torden og Lynild. Opdagelsen af
Lynildens elektriske Natur, og især Opfindelsen af Lynildens
Ledning tilintetgjorde den kraftigt, men i visse Retninger
langsomt nok; thi Tanken bevæger sig, ligesom Elektriciteten, kun
med Lynets Hastighed i de gode Ledere; men alt som
Lynafledernes Virkning, snart hist snart her viste sig i behørig
Nærhed for den sløve Mængde, maatte dens Fordomme rystes
deraf. I et af de S. 103 anførte Tilfælde maa Begivenheden
have virket paa Menneskene som et Mirakel; man tør da vel
gjentage: „Mangen Fordom blev knust ved det Lyn, som
lystred en Leder.“ Jeg har især fremhævet dette velbekjendte
Exempel, for at henlede Opmærksomheden paa, at den
Oplysning, hvormed Naturvidenskaben adspreder Overtroen, ofte
virker med en betydningsfuld sandselig Kraft, skjøndt sjeldent med
en saa mægtig som denne; men altid tale dog Erfaring og
Forsøg med megen Styrke. Jeg vil endnu anføre et Par
Exempler: Man tænke sig tilbage til den første Deel af det 17de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free