Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 7. Hvorledes Naturvidenskab virker mod Overtro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergværkerne, eller tændte en knaldende, ødelæggende Ildmasse.
Naturvidenskaben har, ved at udbrede Kundskaber om de for
Aandedraget utjenlige Luftarter og om Knaldluften, men endnu
mere ved at give Bjergmanden selv Sikkerhedslampen i Haand,
kraftigt virket mod den gamle Spøgelsesfrygt.
Saa ufuldkommen end vor Indsigt i Gjæringens Natur
endnu maa kaldes, har dog den Kundskab, vi have erhvervet
over Gjæringens Naturlove, adspredt mange Dunkelhedet,
medens den har tilveiebragt store Fordele for de Erhvervsgrene,
hvori den bruges. Herved har denne Kundskab fundet en saa
godt som nødvendig Indgang hos Brændevinsbrændere,
Bryggere o. s. v., hvoraf de Fleste kun have ladet sig bestemme til
at optage nogle naturvidenskabelige Kundskaber, ved den
Fordeel, de kunde have deraf; men foruden den Tænksomhed,
dette medførte, og som vistnok er Hovedsagen, har dette ogsaa
umiddelbart forjaget adskillige overtroiske Indbildninger. Jeg
mindes saaledes meget vel, at jeg i min Ungdom har hørt
Folk, som dreve Brænderi, og havde havt manget Uheld
derved, tilskrive dette fjendtlig Hexekunst, ja kaste deres Mistanke
paa bestemte Personer. Nu, da man ved Videnskaben er
bleven saa velbekjendt med dette Slags Gjæringers Love, og har
almeenfattelige Forskrifter for de Fremgangsmaadet, de
forskjellige Omstændigheder kræve, vil man i de fleste Tilfælde
undgaae saadanne Uheld, og skeer der noget, vide at finde
Grunden dertil. I Kjældere, som længe have staaet lukkede, fandtes
i gamle Tider Basilisker, som man ikke saae; men som ved at
see paa et Menneske dræbte ham. Siden det er bleven mere
almindelig bekjendt, at Gjæringen frembringer en uaandbar
Luft, som ved sin Vægtfylde samler sig paa lave Steder, veed
man, hvem Morderen er, og forjager ham ved Udluftning.
I vore Dage have de mangfoldige Anvendelser af
Dampmaskinen i saamange Næringsveie, i Skibsfarten, i
Jernbanebefordringen vakt Menigmand i Almindelighed, og endnu mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
