- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
117

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 8. Naturvidenskabens Virkning imod Vantroen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjendrevne, som man var vant til at sammenknytte med Menneskets
helligste Overbeviisninger, ofte matte ryste, ja tilintetgjøre
Troen paa disse. Det er let at see, at Naturvidenskaben selv
modarbeider den Tvivl og den overmodige Forkastelse af dybe
Sandheder, som den mod sin Hensigt har fremkaldet; thi
medens den uophørligt vedbliver at rense og klare Kundskaberne,
vil den tilintetgjøre mangen falsk Indvending, som havde sin
Oprindelse fra en mindre fuldkommen Kundskap: medens den
gjendriver og berigtiger sine egne Vildfarelser, øver den
Undersøgelsesaanden i at skjelne det Sande fra det Falske: med det
samme som den lader os føle, hvor let vi kunne feile, lærer
den os en velgjørende Mistillid til vore egne Domme.

Handledes der kun om hiin, saa at sige tilfældige
Begunstigelse, Vantroen havde faaet af Naturvidenskaben, vilde
Forsvaret allerede her være givet; men Naturvidenskaben har ved
en Stræben, der hører til dens eget Væsen, hos Mange vakt
en farlig Tanke, som eensidigt forfulgt, fører til
Gudsfornægtelse. Idet den nemlig viser, at alle Virkninger i Naturen
skee efter Love, og at disse Love ere nødvendige, uforanderlige,
evige, har den bragt Mange til at tænke sig denne alt
gjennemtrængende Nødvendighed som en blind Nødvendighed, der
skulde ligesom tilhøre Naturen selv, gaae forud for al Fornuft
og altsaa være uafhængig af samme. Denne Opfatningsmaade
forudsætter som Grundlaget for hele Tilværelsen en fra Evighed
værende ubesjælet Materie med visse nødvendige Egenskaber; af
disses ligesaa nødvendige Virkemaade skulde alt Det, vi kalde
Aandeligt, være Frembringelser, og selv vor Tænkning skulde kun være
Følgen af de legemlige Deles Egenskaber og Bevægelser.
Enhver føler det Trøstesløse i denne Opfatningsmaade, og vilde
frygte Naturvidenskaben, dersom den ikkun førte til en saadan.

Det nærmeste Svar herpaa er den velbekjendte Sandhed,
at den største Deel af Naturvidenskabens Dyrkere have hyldet
en modsat Tanke, og have opviist i Naturen de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free