- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
121

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben - 8. Naturvidenskabens Virkning imod Vantroen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udfordres; men den, som gaaer ud fra Grundtanken, et Rum,
begrændset af en Overflade, som overalt staaer lige langt borte
fra et Midpunkt, vil ved Tankens nødvendige Udvikling, finde
alle disse og langt flere skjønne og mærkværdige Egenskaber, som
en blot Stræben efter Øiemed enten slet ikke eller kun ad
mange Omveie vilde finde. Henvende vi os nu til Naturen
selv; tænke vi os som udskilt af det store Verdensheles Idee
den Tanke, at tilveiebringe en uendelig Mangfoldighed af
selvstændigt Væren og Leven, hvortil udkræves, at den ene Gjenstand
ikke maa være den anden i Veien, hvorledes kunde man da tænke
sig et visere Anslag, end at fordele Verdens hele Masse i
utallige beboelige Kloder, som hver har sine egne Dags- og
Aarstider, hver sin eiendommelige Varme, hver sin særegne
Tæthed o.s.v. Hvorledes kunde man videre udtænke noget
Visere, end at lade et stort Antal saadanne Kloder faae Lys og Varme
fra een Sol, og lade dem faae deres Dagstider ved at dreie sig hver
om sin Axe, deres Aarstider ved hver at beskrive sin egen Bane
omkring sin Sol? Men alle disse og utallige andre dermed
sammenhængende Øiemed følge med Nødvendighed af de Love,
hvorefter Materiens Dele, Tiltrækningen og Bevægelsen rette
sig. I den endelige Betragtning see vi Øiemed og Midler
som adskilte, i det Virkelige og Hele ere de Eet. Gaae vi nu
til vor egen Klode, saa see vi, at de mest velgjørende
Indretninger, som Dags- og Aarstidernes Vexel, have deres
Udspring af altomfattende nødvendige Love. Paaskjønne vi med
Hensyn paa Gavnligheden den Bevægelse, Havet faaer ved Flod
og Ebbe, maae vi paa den anden Side tilstaae, at den følger
af hine samme almindelige Love. Prise vi den Afvexling og
Udjevning, Varmen i de forskjellige Jordegne faaer ved de
mangfoldige Vindstrømme, saa finde vi atter, at disse ere
Følger af hine almindelige Love i Forening med Varmens
udvidende Kraft. Lade vi nu Tanken udvide sig fra disse
Exempler til dens hele uendelige Omfang, saa see vi, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free