- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
125

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hele Tilværelsen eet Fornuftrige.



*


1.

Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt.



(Dette første Afsnit er Indholdet af et Foredrag, som jeg holdt i den Kieler
Naturforskerforsamling 1846, og som jeg snart efter opskrev paa Tydsk,
til Brug for Beretningen om Forsamlingens Møder. Uagtet denne
Undersøgelse saaledes først er bekjendtgjort paa Tydsk, er den dog oprindelig Dansk,
og har været mere eller mindre fuldstændig meddelt i mine Foredrag
for Danske Tilhørere, blandt andet i et Møde af Selskabet for
Naturlærens udbredelse i Aaret 1845. Det her Meddelte er dog ingen blot
Oversættelse, men har modtaget mange Forbedringer og Udvidelser. De
følgende Afsnit ere skrevne i den seneste Tid.)

*



Den Gjenstand, for hvilken jeg udbeder mig deres
Opmærksomhed, nemlig en Undersøgelse over Kundskabsevnens
Væsenseenhed i det hele Verdensalt, synes ved det første
Øiekast slet ikke at henhøre til Naturvidenskaben; men en nærmere
Overveielse viser os, at den ikke bør være denne Videnskab
fremmed. Naturen er ikke noget blot Legemligt, den bliver
gjennemntrængt og behersket af Aand, saaledes som det allerede
fremgaaer af dens uendelige Lovstemmighed. Vort Legeme er
aabenbart en af Naturvidenskabens Gjenstande; men dette
indeholder alle vore Kundskabsorganer. Naturforskningen har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free