- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
132

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maade, der stod i Modsigelse med vores. De samme
Naturlove, som de opdage ved deres Himmeliagttagelser, maae de
gjenfinde i deres nærmeste Omgivelse ved deres egen Planets
Overflade. Af Overeensstemmelsen mellem Jupitermaanernes
virkelige Bevægelser med de af Naturlovene forudberegnede
følger med mathematisk Strenghed, at de samme Love for
Tyngden gjælde for hiin Planet som for vores: f. Ex. alle Legemer
her falde med lige Hastighed i et lufttomt Rum, saaledes maa
det ogsaa skee hist, kun med en anden Hastighed; med samme
Nødvendighed følger det, at Kastebevægelsen hist, ligesom her,
maa beskrive krumme Linier, hvori de samme Love aabenbare
sig; ligesaa vist er det, at Kredsbevægelsens Love hisset og
her maae være de samme. Vel kunne vi ikke bevise alle disse
Slutninger med iagttagne Kjendsgjerninger, saaledes som vi
kunne gjøre det i Henseende til Verdensklodernes Bevægelser;
men dette udfordres heller ikke, da de ere nødvendige Følger
af de allerede sikkrede Sandheder; dog kunne vi end ydermere
henvise til en ved Erfaring givet Bekræftelse. Vi finde, at
Jupiters Figur aldeles er dannet efter de samme Love som vor
Jords; om dennes Figur vide vi, at den vel nærmer sig
Kuglens, men dog afviger saaledes derfra, at den er noget
udvidet henimod Æqvator; vi vide, at denne Afvigelse opstaaer
derved, at alle Jordens Dele ved dens Omdreining blive førte
om i Kredse, i hvilke disse Deles midpunktflyende Kraft
forholder sig som Afstandene fra Axen. Idet vi kjende
Jordens Omkreds, altsaa ogsaa dens Diameter og Tiden til dens
Omdreining, beregne vi Længden af den Vei, som den
midpunktflyende Kraft i et Sekund vilde fjerne disse Dele fra
Midpunktet, og finde, at denne Længde ved Æqvator er 1/289
af den, gjennem hvilken Tyngden stræber at drive den mod
sammes Midpunkt. Det vilde overstride vore Grændser her at
anføre alle de videre Betragtninger, ved hvilke Jordens Figur
er bleven bestemt; det er os nok, at alle Sagkyndige ere enige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free