- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
133

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om det Væsentlige af alle herhenhørende Beregninger, og at
disse ligeledes i alt Væsentligt blive bekræftede ved de foretagne
Maalninger. De samme Beregninger lade sig ogsaa anvende
paa de andre Planeter, og navnlig paa Jupiter; denne har
et langt større Gjennemsnit, en hurtigere Omdreining, og
Tyngden paa dens Overflade overtræffer den paa vor Jord; af alt
dette beregne vi dens Afvigelse fra Kugelskikkelsen, og finde
denne Afvigelse langt større end Jordens; og den er i
Virkeligheden saadan som de astronomiske Maalninger af dens Axe
og dens Æqvators Diameter angive den. I Undersøgelserne
over vor Jordklode har det viist sig, at den Tæthed maa tiltage
henimod Midpunktet; Beregningerne have lært, at det samme
gjælder om Jupiter. Vi see af alt dette, at de hos os
herskende Naturlove ligesom for vore Øine gjøre sig gjældende
paa Jupiters Overflade og i dens Masse.

Altsaa finde Beboerne paa hiin Klode den samme
Anvendelse af deres Kundskabsevne i deres nærmeste Omgivelse
som paa deres Himmel, saaledes som det ogsaa er Tilfældet
paa vor Jordklode. Denne Lighed udelukker dog ingenlunde
store Forskjelligheder; saaledes kunne vi f. Ex. beregne, at
Tyngden ved Jupiters Overflade er 21/2 Gange saa stor som
paa vor Jord, at Faldhastigheden paa forskjellige Punkter af
samme frembyder større Uligheder end hos os, at hiin
Verdensklodes Tæthed er langt ringere end Jordklodens; men alle
saadanne Forskjelligheder ere frembragte efter de samme Love.

Skal Jupitersbeboeren fatte alle disse Forhold, som
Naturen viser ham, maa han jo kjende deres Love! Han kan
maaskee have en langt mere klar, livfuld, omfattende Indsigt
deri, end vi, eller maaskee tvertimod en svagere; men forsaavidt han
kjender dem, maa hans Kundskabsevne i sit Væsen være den
samme som vores. For ham maa ogsaa den usammensatte
Bevægelse være retliniet, og en krumliniet altid være frembragt
ved mere end een Kraft: for ham maa den samme mathematiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free