Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mening om Lyset, saa vilde dog en eller anden mechanisk Kraft
være fornøden til at udsende det; saaledes vil den saakaldte
Newtonske Theori behøve denne Kraft, til at udkaste de smaae
Lysdele med en umaadelig Hurtighed.
Bevægeligheden, som opregnes blandt Legemernes
almindelige Egenskaber, fremstillles os af hele Verdenssystemet, hvori
Alt er Bevægelse. Inertien, som ikke er andet end det
Ubesjæledes Villieløshed, findes bekræftet for det hele Verdensalt,
i det at den forudsættes i vore talløse ved deres Indtræffen
stadfæstede Forudsigelser om Himmellegemernes Bevægelse.
Vi kunne nu gaae over til Egenskaber og Virkninger, hvis
Almindelighed man ikke pleier saaledes at fremhæve, skjøndt man
tildeels erkjender den i rigtige Forudsætninger.
At Varmelovene ikke ere indskrænkede til vor Jordklode, er
en gammel og rigtig Forudsætning, som bekræftes ved vore
Tiders Indsigter. De Varmestraaler, der komme til os fra
Solen, virke ganske efter de samme Love, som vor Jords
Varmestraaler. Det er nu ligeledes erkjendt, at Varme og Lys
kun ere forskjellige ved Ætherzittringernes Hurtighed, og at
Lysstraaler kunne gaae over til Varmestraaler; men da nu
videre Udstraalingen maa betragtes som Varmens
Grundvirksomhed, saa maa man antage, at Varmelovene gjælde for hele
Verdensaltet. Fasthed, Draabeflydenhed, Lufttilstand beroe hos
os paa Varmeforhold; er nu Materien overalt den samme, saa
ville disse Tilstande ogsaa overalt finde Sted under de samme
Betingelser.
Vi see her en fuldkommen Stadfæstelse paa den allerede
længe almindeligt gjorte Forudsætning, at Planeterne ikke blot
i Henseende til Lyset, men ogsaa i Henseende til Varmen have
Dags- og Aarstider og en Varmefordeling paa Overfladen
ligesom paa Jorden. Det forstaaer sig af sig selv, at bestemte
Aarsager kunne frembringe Undtagelser fra denne Fordeling,
som f. Ex. Uranus’s Ring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
