- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
147

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 1. Kundskabsevnens Væsenseenhed i det hele Verdensalt - 2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Bevidsthed, og den omgivende Natur maa uden nogen
Indflydelse fra Menneskets Side virke overeensstemmende med hans
Kundskabsevne, omendskjøndt denne Kundskabsevne størstedeels
først efter Aartusinder vil være istand til at komme til Indsigt
om denne Harmoni. Man seer let, at de Grunde, som
bestemme os til denne Overbeviisning, ogsaa gjælde for det hele
Verdensalt. — Gjennem det hele Verdensalt er der udspredt
Væsner med Kundskabsevner til at fatte Gnister af
Guddomslyset; og Gud aabenbarer sig for disse Væsener ved den dem
omgivende Verden, vækker den i dem slumrende Fornuft ved
den Fornuft, der hersker i alt Det, der gjør Indtryk paa dem,
men lader dem atter gjøre desto dybere Blik i den legemlige
Tilværelse, jo mere deres egen Aand vækkes; saa at de finde
sig satte i en uophørlig levende Udvikling, som, efter at have
naaet et vist Punkt, bortfjerner dem stedse mere fra den
Indbildning, at den haandgribelige Masse er Tilværelsens
Grundvold, og fører dem til at vide og anskue sig selv med Aand og
Legeme som Led af en uendelig Fornuftorganisme. Saaledes
møde da Naturvidenskabens Sandheder fortsat mere og mere
Religionens, saa at de omsider paa det inderligste maae slutte
sig til hinanden.[1]

*


2.

Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt.



Naar baade Tilværelseskræfternes og Kundskabsevnernes
Væsenseenhed gjennem det hele Verdensalt er beviist, følger

[1] Man vil ikke lade ubemærket, at jeg her gjentager Sandheder, jeg ogsaa
har fremsat i andre Dele af dette Skrift; men da de paa hvert Sted
fremsættes i en anden Sammenhæng med det Øvrige, og ikke kunde
udelades uden Skade for den Heelhed, hvortil de høre, haaber jeg, at
disse og nogle andre Gjentagelser ville findes tilladelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free