Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klode udtrykker Menneskeskabningen den høieste Idee, som i
nogen jordisk Skabning kan udtrykkes, kun i hver særskilt
Menneskeskabning med en særskilt Udviklingsretning, og desuden hos
de Allerfleste med en saa stor Indblanding af Tilfældigheder,
at Ideens rene Udtryk derved omtaages; men hvor det
fornuftbesjælede Naturværk i høi Grad nærmer sig dette, eller naar
Kunstneren har grebet og fremstillet det, staaer det høieste
Skjønhedsbillede, Legenverdenen kan give, for os. (See 32
og 33.) Paa enhver anden Klode vil det Væsen, hvori
Fornuftideen paa det Fuldkomneste har virkeliggjort sig, frembringe
et beslægtet Indtryk. Det behøver vel neppe at siges, at den
Skikkelse, under hvilken Ideen paa andre Kloder udtrykker sig,
paa enhver maa være afhængig ei blot af Ideens Kraft og
Fylde, men ogsaa af de legemlige Betingelser, hvorunder
Skabningen frembringes.
Her paa Jorden føle alle Mennesker en Lysglæde, som er
dybt begrundet i Tingenes Natur; for at fatte dette, maae
vi betænke, at Lys og Varme frembringes begge ved
Svingninger i Ætheren. Hvorledes man end vil betragte deres
Forskjelligheder, er det dog vist, at Naturvirkninger, som frembringe
Lys, kunne nedstemmes til at frembringe Varme, og at de,
som frembringe Varme, kunne opstemmes til at frembringe Lys.
Man vil ikke feile, naar man antager, at Lyset frembringes
ved hastigere, Varmen ved langsommere Æthersvingninger, om
man end ikke herved skulde have udtømt deres hele Forskjel;
men paa Varmen beroer i det Væsentlige Legemernes Tilstand.
Deres Udvidelse eller Sammentrækning og deres Deles
indbyrdes Bevægelighed beroe paa Varmetilstanden, ja, man kan paa
en Maade sige, at de ere eet med Varmetilstanden; selv
de Former, de antage, beroe paa deres Vexelvirkning med
Varmen. Man tænke sig nu, at alle Legemer efterhaanden
tabte deres Varme, saa vilde de mere og mere sammentrække
sig, og paa samme Tid blive haardere, lide en indvortes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
