- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
152

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 2. Skjønhedslovenes Grundlighed i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved modtage en Verdensaabenbaring. Lad deres
Sandseredskaber, ja deres hele Legemopbygning være nok saa
forskjellige fra vores, naar vi kun antage, at de ere skabte efter de
Fornuftlove, som vi have fundet gjældende gjennem hele
Naturen, saa langt vore Indsigter have naaet, saa maae deres
Lysglæde og deres Sands for de synlige Tings Skjønhed følge
de samme Love som hos os. For ydermere at oplive
Tankerne herom ved en stor Anskuelse, ville vi henvende vor
Opmærksomhed paa det Indtryk, den natlige Himmel maa gjøre
paa en Beboer af en anden Planet ligesaavel som paa En af
os. Saasandt som hans Sands for Lyset modtager lige
Virkning under lige Betingelser, maa Himlen for ham være en
Hvælving ligesom vor Himmel for os: den maa vise sig for
ham som en mørk Grund, hvorpaa Himmellysene straale,
ligesom dette viser sig for os: hans Planets Overflade med Alt, hvad
paa samme er smaaligt eller ureent, maa under den natlige
Himmel for ham hensynke i Mørket, hvorimod han maa modtage
utallige klare Lysindtryk fra de fjerne Verdenskloder: hans
Tanke maa hendrages i det Fjerne, langt fra hans daglige
Sysler, og maa udvide sig til at opfatte er stort Billede af
Tilværelsen, som vil være desto mere rigt og livfuldt, jo dybere
den Indsigt i Naturen er, hvortil han har udviklet sig.

At der paa enhver Verdensklode ved Legemernes gjensidige
Indvirkning maa frembringes Svingninger af samme Beskaffenhed
som de, hvorved Lyden frembringes hos os, at de levende
Legemer ikke ere undtagne fra at deeltage i saadanne Svingninger,
og at de maae fornemme samme, saasandt som de have en
Fornemmelse af det, der foregaaer i dem, er allerede i det
Foregaaende bemærket (S. 100). Her have vi endnu at
tilføie, at de Love, ifølge hvilke Svingningerne blive regelbundne,
flyde saa ganske af Tingenes Natur, at de maae gjælde
overalt; paa enhver anden Klode maa, ligesom her, alle smaae
Svingninger af samme spændte Stræng vare lige længe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free