- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
156

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følelse af den Væsenslighed, der finder Sted mellem ham og
dem. Vistnok maa en heel Række af Udviklingstrin
gjennemgaaes, førend denne Følelse vinder sin hele Betydning; men lader
os betragte, hvorledes denne Udvikling fører til
Sædelighedsbegreberne. I lang Tid lider Kjærlighedens Væxt idelige
Afbrydelser af den gjensidige Frygt hos den Ene for den Andens
Begjærligheder og deraf følgende voldsomme Indgreb;
imidlertid tilføie Menneskene hinanden snart Ondt, snart Godt, og
herved opvækkes nogle Forestillinger om god og ond Villie,
om Ret og Uret. Lad end disse Forestillinger være nok saa
dunkle, de ere dog Udgangspunkter til den uoverskuelige Række
af kommende Slægters Fremskridt. Efter lange Tiders vild
Tilværelse, hvor de selskabelige Følelser kun fik lidet Raaderum
for Selviskhedens mangfoldige Krav, naae de i en eller anden
Egn saavidt, at de forene sig til fælles Hjælp og Forsvar; paa
dette Stade fremkaldes Tanken hos dem om en deres
Samfund vigtig Lov og Orden, som maa hævdes til fælles Bedste.
Ved ethvert Samfundets Fremskridt udvikler sig denne Bevidsthed
ydermere; Tanken om Pligt og Dyd fremtræder mere og mere.
Lader os dog hverken her eller i det Følgende glemme, at alle
disse udvortes og indvortes udviklende Aarsager ere Virkninger
af den samme evige, levende Fornuft, ved hvilken Alt er skabt,
skabes og vedligeholdes. Vi maae da sige os selv, at den
Udvikling, som efter en eensidig Betragtning, der udelukkende
fæster sig til den legemlige Natur, synes at staae i Strid med
den aandelige, skeer efter den almægtige, allestedsnærværende
Guddomsvillie.

Man vilde dog gjøre sig en falsk Forestilling om
Menneskeslægtens Udvikling, hvis man tænkte sig, at Enhver bidrog
ligemeget dertll. Der gives enkelte Høierebegavede, hos hvem
disse Begreber først komme til nogen Klarhed, og som udtale
dem for Mængden. Saadanne Mænd have ordentligviis
ogsaa i mangfoldige andre Henseender et stort Forspring for de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free