Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsigelser, til at rette sig efter alle andre Fornuftforskrifter,
forsaavidt han fatter deres Sammenhæng med den, hvorfra han
gaaer ud. Selv den Forskrift: „Frem Din egen Lyksalighed“,
som i en raa Opfatning baade er afskyelig og fornuftstridig,
vil, naar man ikke glemmer at regne den aandelige Glæde med
til Lyksaligheden, fordre et fornuftstemmende Liv; kun maa man
tilstaae, at denne Grundsætning er særdeles udsat for falske
Anvendelser. Opfattes Lyksalighedsbegrebet ret fuldstændigt i dets
Sammenhæng med hele Naturen, vil det føre til en sund
Fremstilling af vore moralske Forhold fra en af dets Sider
betragtet. Man maatte nemlig tage i Betragtning, at Mennesket,
ogsaa da, naar han lader sig blænde af Lidenskaber og glemmer
sin fornuftige Natur, ikke kan tilintetgjøre denne, eller den
Indflydelse, Verdens Fornuftsammenhæng maa have paa ham;
hvad Ondt han gjør, ja hvad Qndt han tænker, sætter ham i
Strid baade mod hans egen Natur — om han end nok saa
meget vil skjule det for sig selv — og imod hele Tilværelsen.
Alt det, som er Synd i Religionens Betydning, er Ufornuft i
den fande Verdensanskuelses; for den, som vel er
gjennemtrængt af Overbeviisningen om hele Tilværelsens uendelige
Fornuftighed, sammensmelter da Lyksalighed med Dyd og
Fromhed. Der forstaaer sig, at det ofte koster stor Anstrengelse at
sikkre denne Overbeviisnings Virksomhed mod de i de endelige
Forhold mødende stærke Indvirkninger, saa at den ædle
Overbeviisning ofte maa ligge under; men denne Menneskets
Svaghed kan ikke afholde os fra at see en mægtig Støtte for det
Gode i denne Overbeviisning.
Med Hensyn paa de allerfleste andre moralske
Lærebygninger er det langt nærmere iøinefaldende, at de ville, at
Menneskets Levnet skal indrettes efter Fornuften og naturligviis ikke
efter nogen Enstigs Fornuft, men efter den evige Fornuft. Det
er ikke blot vort Levnet, som derefter skal rettes, vort hele indre
Væsen maa hengive sig til denne Fornuft og ligesom gaae op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
