Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deri: Mennesket maa føle, at han i Tilegnelsen af den evige
Fornuft har sin rette Livskilde, ellers bliver hans hele Liv kun
en sønderreven, fornuftstridig, ulykkelig Tilværelse. Alt det,
som opfordrer os til Ret og Dyd, opfordrer os, vel forstaaet,
ogsaa tll et Liv i Gud, til Religion.
Denne Tænkemaade bestyrkes tillige ved den
Overbeviisning, som udspringer af Naturvidenskaben, at hele
Legemverdenen, hvilken man kun pleiede at betragte som en
Modstand for den fornuftige Tilværelse, paa det Fuldkomneste er
indlemmet deri; saaat der i Naturen virkes efter en af os
uafhængig Fornuft, der dog er den samme, som vi ved vor frie
Villie skulle stræbe at virkeliggjøre i Verden. Vi vide da, at
vort hele saavel indvortes som udvortes Liv er i en desto
fuldkomnere Samstemning med hele Tilværelsen, jo mere det føres
efter den guddommelige Fornuft.
Men hvorledes forene vi denne Lære om Legemverdenens
Fornuftlydighed med den unægtelige Sandhed, at vi ofte ved
vor egen legemlige Natur og ved den udvortes Naturs
Indvirkninger finde os fristede til at afvige fra det Gode? Denne
Sandhed skal naturligviis ikke nægtes; men den bør betragtes
i Sammenhæng med en anden ligesaa ubestridelig, at vor frie
Tænkning ligeledes ofte leder os til Strid mod det Gode. Vi
see da, at her handles om Endelighedens Lod, som vi vel
uundgaaeligt ere underkastede, men dog i intet særskilt
Tilfælde aldeles uforskyldt. Det gaaer hermed ligesom med
vore paa de udvortes Naturbenyttelser henvendte
Bestræbelser, især naar disse ere noget forviklede: det lykkes os ikke
lettelig at indrette alt i saadanne Foretagender paa en Maade,
at ikke nogle særskilte Deles Beskaffenhed eller Forhold til
Omverdenen staae i Veien for Opnaaelsen af den største
Fuldkommenhed; men det er ikke mindre hyppigt Tilfældet, at det
er Feiltagelser i vore Tanker og vore Udkast til Indretningerne,
som ere Skyld i Ufuldkommenhederne. Vi see da, at det baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
