Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaaer sig, at disse Bestemmelser kun udgjøre de mest
almindelige Hovedtræk, og at der kan forekomme mange
tilsyneladende Undtagelser, for hvilke det hist og her kan være
vanskeligt nok at gjøre Rede; meget vil endnu blive klarere ved at
udvikle vort almindelige Exempel i et Par Forgreninger. En
af Herskelystens største Yttringer er, som bekjendt,
Erobringssygen; at Herskelysten ikke er dens eneste Kilde, men at blandt
andet Ærgjerrigheden medvirker deri, vil ikke formindske
Anvendeligheden af de Grundsætninger, vi her ville belyse. Erobreren
vil ikke let opnaae Meget, naar han ikke i de andre Lande
møder en Sløvhed og Opløsning, der fordre vækkende og
ordnende Kræfter; disse bringer Herskeraanden med sig. Vistnok
gaaer der snart i høiere snart i lavere Grad Forvirring og
Ødelæggelse foran den nye Tingenes Orden; men her ligne
Frihedens Virkninger Naturens, efterdi de, trods alle Uligheder
dog maa virke efter Tilværelsens Grundlove: dersom
Erobringen udarter til en lang Undertrykkelse, kan den enten netop
ved sit Tryk og Uretfærdighed vække de Kræfter, som fordres til
at afkaste Aaget — og da gaaer Folket fornyet og forynget
ud af Kampen — eller Overmagten møder ingen tilstrækkelig
Modkraft — og da ville Seierherrerne danne et nyt Folk i
Landet, hvori det Brugbare af de gamle Kræfter optages. De
gode Kræfter, som Seierherren vækker baade i sit Folk og hos
de Overvundne, og de gode Love og Indretninger, han indfører,
ville have en lang Varighed: det for Verden Skadelige vil
undergaae ved alle de Modkræfter, det maae vække. Vi maae kun her
minde os selv om, at Aarhundreder ere korte Tidsrum i
Menneskeslægtens Historie.
Despotiet ledsager som bekjendt næsten altid
Erobringssygen, men kan ogsaa bestaae for sig selv; det trives kun,
hvor Folkets aandelige Kræfter ei ere udviklede nok, eller ifølge
falske Udviklingsretninger ere svækkede. I sidste Tilfælde kan
Despotiet ofte vare meget længe; men hvis der ikke i Folket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
