Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeslægten fremkom paa Jorden; og derhos vise alle
Undersøgelser over Menneskelegemet, at dets Grundindretning
medfører Dødeligheden.
Vi maa da ifølge alt det Foregaaende antage, at
Menneskeslægten udvikler sig efter Fornuftlove, at den Række af
Forandringer, som foregaae med den, er trods mange
Svingninger af Frem- og Tilbagegange dog en virkelig Udvikling,
og at den frie Villies Indgreb uagtet tilsyneladende
Forstyrringer dog maa tjene den evige Fornuftorden. Vi kunne endnu
føie til, at Menneskefornuften uophørligt udvikles til en større
Rigdom paa Kundskaber og Klarhed af Indsigter, og ved disse til
en større Magt mod Vildfarelserne. Kort, vi kunne tilegne os
den glædelige Overbeviisning, at alle os i Menneskeslægten
mødende Forvirringer, som tildeels endog i nærværende Tider synes
truende, ikke forbyde os at forudsee, at Menneskeslægten mere og
mere nærmer sig til at virkeliggjøre et Fornuftrige paa Jorden,
naturligviis kun under alle de Indtrækninger, Endeligheden medfører.
Vi vende tilbage til et nyt Overblik over de fornuftige
Jordbeboeres Vexelvirkning. Den Aandsudvikling, hver enstig
Jordbeboer har, er et forenet Værk af hans egen Virksomhed
og af hele Omverdenens Indvirkning, i hvilken hans samtlige
Medmennesker ordentligviis have den væsentligste Deel. Intet
Menneske kunde hos sig selv have udviklet alle de Kundskaber
og Indsigter, som hele Menneskeslægten har fostret: ja, et
Menneskeliv forslaaer ikke engang til at fatte dem alle i deres hele
Fylde. Det Høieste, et Menneske kan opnaae i Dannelse, er
at gjennemtrænge en begrændset Kundskabskreds med dyb
Indsigt, og ved Hjelp af den herved opnaaede Aandsudvikling,
forenet med en videbegjærlig Omskuen, at danne sig et
nogenlunde klart Billede af den hele Tilværelse. Med Hensyn paa
alt det Meget, han ikke har kunnet tilegne sig ved egen
fuldstændig Grandskning, maa han støtte sig til den øvrige
Menneskeslægt; han maa modtage det som en Gave fra den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
