- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
169

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 3. Den moralske Naturs lige Grundvæsen i det hele Verdensalt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilværelsen gjennemtrængende Fornuft. Det er et Lys, som
lader ham see, hvad der laae skjult i hans eget Væsens
bundløse Dyb. Hans Opfatten og Tilegnen er da en Tro. Dette
Udtryk kan dog tages i en mere eller mindre omfattende
Betydning, og i den snævrere kun bruges med Hensyn paa de
Sandheder, som nærmere vedkomme Tilværelsens egentlige
Grundvæsen. Skarpe Grændser lade sig dog her ikke drage; thi jo
høiere den ret sande og naturlige Aandsudvikling er, hvortil
et Menneske har hævet sig, desto flere Midler har han til at
styrke sig i Troen paa det Sande: ja, han formaaer ofte
derved at forvandle det, som for Andre maa være Tro, til Viden;
men selv hvor han maa blive staaende ved en Tro, kan han
bringe den til en høiere Klarhed og Styrke, ved at støtte den
til de øvrige Sandheder, som leve i hans Bevidsthed. Men
i al vor aandelige Stræben maae vi, for ikke at vildledes, stræbe
at bevare den naturlige Sandhedskjærlighed i al dens
Uskyldighed; thi vi fristes ofte af vore Begjærligheder til at antage Noget
for Sandt, fordi det smigrer disse. Blandt saadanne Fristelser er
Lysten til at sige sine Medmennesker noget Overordentligt, Noget,
som kan erhverve den Talende deres Beundring, en af dem,
som lettest faaer Magt med Mænd, der ville optræde som
Menneskeslægtens Lærere og Ledere.

Alle de klare og rene Sanheder, som opstaae i Mennesket,
ere, ifølge Alt hvad vi her have seet, Aabenbaringer af den evige
Fornuft. Den, som finder dem og forkynder dem, er forsaavidt et
Guddomsredskab. I samme Grad som den aabenbarede Sandhed er
større, mere omfattende, mere opløftende, i samme Grad er den i
Forhold til Endelighedstilstanden, som paa et lavere Stade
udelukkende kaldes Natur, overnaturlig; omendskjøndt den i Guds evige
Natur er fuldkommen naturlig. Et udvortes Kjendetegn paa
Aabenbaringens høie Væsen er Storheden af dens Virkning; vel
at mærke ikke blot en verdslig stor Udstrækning, men nærmest
Storheden af den Virkning, Menneskeslægten fornemmer i sig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:00:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aanden/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free