- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
173

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hele Tilværelsen eet Fornuftrige - 4. Kundskabssamfund mellem Verdenskloderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som vi nu have om Tilstanden paa fremmede Kloder. Lader
os i Tanken forflytte os 300 Aar tilbage i Tiden, omtrent til
Bekjendtgjørelsen af det Copernikanske System. Hvad vilde man
da have sagt om Dem, der havde formodet de dengang ubekjendte
Sandheder, som vi nu med Vished vide om fremmede
Verdenskloder? Hvad vilde man have sagt om Den, der meente, at
Planeterne ere Kloder som vores, med Aars- og Dagstider? Hvad vilde
man have tænkt om Den, der forudsagde, at man vilde komme
til at opdage Bjerge i Maanen, at maale disses Høide rc., og
at udkaste Kaarter over den til os vendte Side af Maanen, saa
nøiagtige, at de i visse Henseender overgaae dem, som vi kunne
have over Jordens Overflade? Hvad vilde man have tænkt
om Den, der vilde have paastaaet, at Fixstjerne ere fjerne Sole,
hvoraf mange maa være større end vor Sol? Vilde de ikke
været blevne betragtede som Drømmere? Nei, kan man sige, ikke
af Alle. Nogle Faa antoge jo i Oldtiden Endeel af Dette,
endskjøndt ikke med Understøttelse af alle de Grunde, vi nu have
for disse Sandheder. Vel sandt, nogle Faa indsaae det; men
neppe Een blandt Millioner Mennesker; Mængden, endog af
de Oplyste, maatte finde saadanne, vidt ud over den vanlige
Kundskabskreds hensvævende Tanker, latterlige. Maa man ikke
under lignende Betingelser vente lige Skjæbne i vor Tid? Ganske
vil man vel ikke undgaae den; men maaskee man dog turde
haabe den noget mildere, ifølge den større Erfaring vi nu have
om den Kraft, hvormed Opdagelserne Tid efter anden
overspringe de Grændser, man før holdt for de yderste. Ingen
vil nægte, at vi endnu ere langt fra at have naaet den
Indsigt i Verdensbygningen, som er os mulig, naar man
betænker, hvorledes vore Opdagelsesmidler uophørligt voxe, og
hvorledes den ene Videnskabsgreen understøtter og styrker den anden,
faaer man en levende Følelse af, at Grændsen ligger uendeligt
langt borte. Tyge Brahe havde endnu ikke Kikkerten eller
det astronomiske Uhr eller Mikrometeret. Selv eet Aarhundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free