- Project Runeberg -  Aanden i Naturen /
180

(1850) Author: Hans Christian Ørsted
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa af Eders Retfærdighed den skaansomste Bedømmelse, og
saaledes giver da her, som overalt, Pligtens Bevidsthed Mod
til at opfylde den.

Hvergang andagtsfuld Taknemmelighed forsamler
Mennesker til en Høitid for Befæstelsen af Sandhedens Rige iblandt
dem, synes det mig, at man burde minde hverandre om, at
dette Rige, skjøndt i sig selv evigt og uforstyrreligt, for os kan
tabes, naar vi ei selv med samvittighedsfuld Iver bevogte det;
thi uophørligen maa Mennesket frygte sin egen Svaghed. Neppe
er een Vildfarelse nedslaaet, før en anden atter reiser sig, som
man allerede troede begraven i dyb Forglemmelse, og saa
skrøbelig og vankelmodig er den menneskelige Natur, at de fleste
letteligen fra een Vildfarelses Yderlighed vende sig til den
modsatte, som før var Gjenstanden for deres Had og Foragt;
men Sandhedens faste Midpunkt gaae de forbi, forsmaaende
det rene Lys, hvoraf dog alle Vildfarelsens Glimmerfarver
have laant deres Skin. Gaves der saaledes en Tid, da
Videnskabernes Udvikling tilbageholdtes ved den daarlige
Indbildning, at de vare Tro og Gudsfrygt farlige, saa kunde mange
ikke komme til Indsigt om denne Vildfarelse, uden at forfalde
til den modsatte afskyelige Mening, at Religionen burde
udryddes som Fornuftens evige Fjende; men neppe er det kommen
saa vidt, at denne Menings Tilhængere skamme sig ved deres
ugudelige Vanvid, før man seer den gamle Frygt for
Videnskaben paa ny yttres, og det for en Deel af de samme
Mennesker, som for ivrigt hængte ved den modsatte Vildfarelse.

Kun for deres egen Skuld beklage vi dem, der saaledes
uophørligen vaie hid og did for hver Menings Vindpust; men
paa Menneskeslægtens Vegne beklage vi de mange fortrinlige
Ynglinger, som, varme for alt Ædelt og Godt, men endnu ei
komne til det rette Overblik, blot have grebet den ene
Vildfarelse, fordi de levende følte den Modsattes Vederstyggelighed.
Det er en saadan Mistillid til det Lys, Gud i Fornuften gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 17:56:20 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aanden/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free