Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Videnskabsdyrkningen som Religionsudøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin moderlige Favn; kort, ved Gjenstande, hvis Fasthed,
Uforstyrrelighed eller Storhed bemægtiger sig vor Sjæl.
Men ikke henrives Sjælen ved nogen Art af Skjønhed,
naar ikke en mægtig skabende Virksomhed deri aabenbarer
sig. Det er ved denne, at vort hele Væsen opfyldes ligesom
med ny Livsvarme, og gjennemstrømnes af denne
Guddomskraft, som man saa skjønt betegnende har kaldet Enthusiasme,
Begeistring.
Det Harmoniske endeligen, som man i en mere
indskrænket Betydning af Ordet har kaldet det Skjønne, bestaaer i
dette Præg af en skjult uudgrundelig Fornuft, der, ubegrebet af
Forstanden, fattes af Indbildningskraften.
Saaledes føres da Mennesket til Gud, som Tingenes evige
Ophav, hvad enten han søger at udspeide Sandhedens eller
Skjønhedens Væsen, kort, hvad der nødvendigt ligger i
Tilværelsens Natur. Vil han nu vide, hvad det er, han med
Frihed bør efterstræbe, saa er den naturlige Menneskeforstands første
Svar: det Gode. Men tillige seer han Menneskene uenige
mellem hverandre, uenige med sig selv, om det, hvori dette
efterstræbelsesværdige Gode bestaaer; snart maa han blive
vaer, at næsten alle de Ting, man i Livet efterstræber som
Goder, ikke have deres Værdi i sig selv; men at de, som
tankeløst efterstræbe disse, om man kunde bringe dem til at svare
sammenhængende paa, hvad der kunde spørges om Livets
vigtigste Anliggende, selv vilde tilstaae, at alle hine udvortes
Goder, blandt hvilke Rigdommen hos de Fleste indtager det øverste
Sted, kun søges for visse Øiemeds Skyld. Disse Ting ere
da ikke i sig selv gode; men kun fordi de tjene til et høiere
Godes Erhvervelse.
Tænkeren søger da et uafhængigt Gode, et Gode, der ved
sit eget Væsen, og ikke ved noget fremmedt, er godt; men
hvad, som har sit Væsen af sig selv, er jo fuldkomment,
selvstændigt og uafhængigt, er Eet med Altings evige Ophav, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
